Indledende oplysninger
Gustav Carl Theodor Cordua var den mand, der bragte det sjældne efternavn til Bornholm. Han angives at være født 1824 i Mecklenburg i det nuværende Tyskland. Som 12-årig flyttede han med familien over Østersøen til Lolland, hvor han var til 1855, hvor han som 31-årig og nygift med en kvinde fra lokalområde, Marie Elisabeth Petrea Hansen, overtog Vestergård. Hans ægteskab blev dog ret kortvarigt, idet hams kone døde i barselsseng som 27-årig i 1860.
Carl Cordua, som han oftest nævnes, drev gården til sin død i 1884, hvorefter den blev overtaget af den ældste søn, Johan Adolph Frederik Cordua, som 1879 var blevet gift med Kamilla Sofie Ottomine Kragh, som stammede fra Nykøbing Sjælland. Det var først med deres sønner, at der blev forbindelse til Bornholms Højskole.
Johan Cordua var naturligt nok født på gården 26/5 1858. Kamilla Kragh var købmandsdatter, født 13/7 1856 og altså fra Odsherred. De blev gift den 10. august 1879 og fik i de følgende år ti børn, men mistede halvdelen som små. Af de fem, der blev voksne, var de tre sønner og de to døtre. Alle tre sønner blev elever på højskolen. Inden det kom så vidt var Johan Cordua imidlertid blevet syg og døde den 10. juli 1899, 41 år. I den vanskelige situation, som enken dermed stod i, fik hun efter skildringer omkring det god støtte af den stedlige smed, Hans Jørgen Kofoed, født 14/2 1852, som omtales som at være en lige så dygtig landmand som håndværker. Han havde i øvrigt været elev hos Julius Bohn i 1868-69, da der blev holdt højskole på Pæregård i Østerlars. Et års tid efter, den 3. august 1900, blev de gift. De drev gården videre til 1912, hvorefter den blev forpagtet af deres svigersøn, Poul Kure, som var gift med den yngste datter, Lisbeth Charlotte Cordua. Kamilla og Jørgen Kofoed flyttede så til hans hjem, Solhjem, som kun lå ca. 1 km fra gården. Senere flyttede de til Rønne og senere igen tilbage til Vestermarie.

1. generation:

Sønner af Johan og Kamilla Cordua.

Gustav Peter Kragh Cordua, født 12/11 1882 -
elev 1904-05

Gustav Peter Kragh Cordua figurerer ved FT 1906 som forvalter på gården, men han tog senere en eller flere tjenestepladser på større gårde på Sjælland. I den sammenhæng traf han sin senere kone, Laura Mathilde Jensen. Hun var datter af husmand og murer Peder Jensen i Ubby i nærheden af Kallundborg, født 7/4 1883. Efter at han havde erhvervet Munkegård i Klemensker blev de gift i hendes hjemsogn den 20/5 1909. De boede på Munkegård til 1913, hvorefter de flyttede til 11. slg. Gamlevældegård i Østerlars, som var ca. dobbelt så stor. I 1923 overtog han så fødegården, Vestergård, som var endnu meget større. Som nævnt ovenfor havde den fra 1912 og til overtagelsen været forpagtet af hans svoger, Poul Kure, der som nævnt var gift med hans yngste søster, Lisbeth Charlotte. Han overtog derefter sin fødegård, Smedegård i Knudsker.
I tidens løb fik Gustav og Laura Mathilde Cordua otte børn, fem sønner og tre døtre; den sidste søn i 1924. Tre af sønnerne blev elever på højskolen. Den ældste, Frede Cordua, overtog gården omk. 1955.

Lars Eggert Cordua, født 12/11 1891 -
elev 1910-11

Lars Eggert Cordua erhvervede i begyndelsen af november 1916 Smedegård i Olsker; blev kort efter, den 17/11 1916 gift med Ellen Jensen, født 23/8 1894. Hun var fra nabolaget i Vestermarie, datter af murer og husmand Jens Andreasen Jensen og Laurensine Margrethe, f. Bech. I Olsker fik de to børn, men de vilde åbenbart tilbage til hjemegnen. I efteråret 1920 flyttede de til en skoleparcel hjemme i Vestermarie, men det videre forløb viste, at det var midlertidigt. Et års tid efter, i efteråret 1921, overtog de Skovgård, også Vestermarie, som de havde i omkring 10 år. I november 1927 opstod der ildebrand, hvorved gårdens udlænger brændte, (tre måneder efter, at der også havde været ildebrand hos broderen på Elleskovsgård i Østerlars; se nedenfor). Der blev bygget nyt, men i 1930ernes økonomiske krise gik det ikke. Gården blev overtaget af kreditforeningen, og han fik arbejde i Bjergebakkens stenbrud. De flyttede til Rønne, hvor de boede i Bagergade. Han nævnes som stenkløver, og senere som lagerarbejder og landarbejder.

Aage Carl Cordua, født 20/1 1893 -
elev 1913-14

Aage Carl Cordua blev gift med Ella Hansine Jensen fra Elleskovsgård, Østerlars, født 11/7 1904, og de overtog denne gård, som de havde 1922-27. Den 27. august 1927 opstod der ildebrand, hvorved alle længer brændte ned. Gården blev snart efter solgt til udstykning, og allerede en måneds tid efter overtog de 13. slg. Gamlevældegård i samme sogn, hvor de boede til efteråret 1930. Efter en kort tid i Nybro (Østerlars stationsby) flyttede de til en mindre ejendom, "Hallelyst", i Rutsker. Omstændighederne ved denne flytning kunne tyde på, at den også havde noget med 1930ernes økonomiske krise at gøre. De boede i Rutsker til hans død i november 1942. De havde fem børn, hvoraf den yngste, Magda Cordua, blev elev på højskolen 1948.
Efter mandens død blev enken husbestyrerinde for Hans Peter Andersen, Solbakke i Østerlars, som hun senere blev gift med. Han var den ene af ti søskende fra Dammegård, Østerlars, der blev elever på højskolen. Det var så herfra, at den yngste af børnene, den nævnte Magda Cordua, kom på højskolen.

2. generation:

Børn af Gustav Peter Kragh Cordua og Laura Mathilde Cordua:

Frede Cordua, 1/11 1910 -
elev 1935-36

Frede Cordua overtog 1939 Dammegård, Vestermarie, gift med Ellen Louise Michelsen fra Ndr. Gildesbo i samme sogn. f. 16/4 1911 og elev på højskolen 1931. Hun var enke efter K. A. Anker, Skovgård, i samme sogn, som var død i 1936. I 1953 overtog Frede Cordua Vestergård efter forældrene efter at en yngre bror, Gustav Cordua, i nogen tid havde været bestyrer. Broderen overtog derefter Dammegård.

Svend Aage Cordua, 6/7 1914 -
elev 1935-36

Svend Aage Cordua overtog 1946 ejendommen Alderhvile ved Årsballe i Klemensker, gift med Birgit Munk fra Rømersdal, Vestermarie, f. 2/2 1922. Planteavlsassistent i Bornholms Husmandsforening. Boede senere i Vestermarie by.

Gustav Cordua, 11/8 1924 -
elev 1941-42

Gustav Cordua var som nævnt ovenfor først bestyrer af fødegården, men fra 1953 overtog han Dammegård i samme sogn efter den ældre bror, Frede Cordua, som så overtog fødegården. Gustav Cordua blev gift med Gerda Margrethe Munch fra Dammegård i Pedersker, f. 19/6 1928. De havde gården til hans død i juli 1989.

2. generation

Datter af Aage Carl Cordua og Ella Hansine f. Jensen

Magda Cordua, 20/11 1929, elev 1948

Magda Cordua blev 1951 gift med Asger Helge Christoffersen fra Fuglede på Sjælland. De blev først bosat på ejendommen Fredensminde i Klemensker, men flyttede omkring 1965 til Sjælland.

Supplerende kommentar: Der var som ovenfor nævnt to døtre i 1. generation: Martha Frederikke og Lisbeth Charlotte. De blev ikke elever på Bornholms Højskole, men kan have været elever andetsteds. De blev dog begge gift med tidligere elever, Martha Frederikke med Frederik Kristian Dahl fra Nørregård i samme sogn, og Lisbeth Charlotte med Poul Kure fra Smedegård i Knudsker, hvor de som også nævnt blev bosat fra 1923.

Martha Frederikke og Frederik Dahl fik 11 børn, hvoraf de syv blev elever på Bornholms Højskole. De er følgende:

Else Cordua Dahl, f. 3/4 1907 - elev 1925

Henning Cordua Dahl, f. 11/3 1909 - elev 1927-28

Bodil Cordua Dahl, f. 6/1 1911 - elev 1930

Jørgen Cordua Dahl, f. 9/5 1917 - elev 1936-37

Thomas Cordua Dahl, f. 13/10 1918 - elev 1938-39

Camilla Cordua Dahl, f. 7/3 1920 - elev 1940

Rigmor Cordua Dahl, f. 22/6 1925 - elev 1945

Se nærmere under Familien Dahl, Nørregård.

Lisbeth Charlotte og Poul Kure fik to sønner, men ingen af dem blev elever.

Kilder: LB s. 214, 342 & 355; Jensen-sl. side 10; Lauegd. 89; Kures gårdlister; Bhs. Vejviser; diverse notater i FT og KB. Dertil kommer nogle skildringer i Bornholms Tidende: 12/2 1927: Hans Jørgen Kofoed - 75 år; 27/8 1927: brand på Elleskovsgård i Østerlars; 12/11 1927: brand på Skovgård i Vestermarie; 1/2 1950: nekrolog over Kamilla Kofoed; 6/4 1968: en kort omtale i anledning af Laura Mathildes 85-års fødselsdsg, hvor der er lidt historiske oplysninger.
Endelig bør nævnes 5 kronikker af arkitekt Karl Thorsen, hvori han skildrer Vestergårds historie. De sidste to drejer sig om Cordua-familiens tid. De er i den 14/7, 15/7, 19/7, 22/7, og 23/7 1930.

Supplerende redegørelse om forhistorien:
Navnet Cordua må nok betegnes som et af de sjældne og i dansk sammenhæng også lidt fremmedartet. Navnet skulle ifølge en overlevering stamme fra Spanien; nærmere betegnet Andalusien og er muligvis en afledning af bynavnet Cordoba. At det kom til Nordeuropa skulle skyldes, at en familie dernede fra meget lang tid før var udvandret og slået sig ned i Mecklenburg i det nordlige Tyskland.

Manden, der bragte navnet til Bornholm, var som omtalt ovenfor Gustav Carl Theodor Cordua. Han angives at være født 17. august 1824 netop i Mecklenburg, et sted, der hed Wockern, hvor hans far, Johan Adolph Cordua, skulle have været forpagter. Men engang i løbet af foråret 1837, da drengen var 12 år, brød familien op og flyttede til Danmark; til det sydlige Lolland, hvor faren havde erhvervet en såkaldt hovedgård, Danstedgård i Nebbelunde sogn i nærheden af Rødby. Hvor stor den var på den tid, er ikke helt klart, men ved FT 1840 angives i alt 12 tjenestefolk.
Det blev dog kun en ret kort tid på det nye sted, for den 23/4 1841 døde Johan Cordua. Hans kone, Caroline Henriette, f. Richermann, førte gården videre til efteråret 1846, hvor hun solgte den og erhvervede en anden gård i en mere almindelig størrelse I Østofte sogn, som hun så drev sammen med to døtre og nogle få tjenestefolk. Hun må i øvrigt have været Johan Corduas anden kone, idet hun var for ung til at have været mor til sønnen, Carl Cordua.

Carl Cordua var i 1845 som 21-årig i tjeneste på Christiandahl Hovedgård på Vestlolland, hvor de var i alt 18 tjenestefolk. Det var utvivlsomt for at forberede sig til at blive selvstændig på et landbrug af en vis størrelse.
I de følgende 10 år ved vi ikke noget om hans liv, men fra notitser i forskellige aviser ses det, at han i tiden fra den 13. til 29. september 1855 har været på rejse til Bornholm, hvor han givetvis har fået ordnet købet af Vestergård. Den 13. november gengiver "Dagbladet" i København en notits fra "Ugeskrift for Landmænd", hvor det meddeles, at Vestergård er købt af Cordua for 35.000 rigsdaler.
Vestergård var på den tid Bornholms næststørste gård målt med skatteansættelsen i tønder hartkorn. Ifølge en liste over samtlige gårde på Bornholm i Trap: Danmarks 1. udgave fra 1858 var den på godt 30 tdr. hartkorn, kun overgået af Vallensgård på 35 tdr. hartkorn. Til gården hørte 13 fæstehuse, hvoraf en stor del med tiden blev købt af fæsterne til selvstændige landbrug eller små husmandssteder.

Hjemkommen fra rejsen blev Carl Cordua den 6/11 1855 gift med Marie Elisabeth Petrea Hansen, født 30/5 1832. Ved hendes fødsel angives faderen at være møller, men ved brylluppet kaldes han materialforvalter og boede på Lerbjerggård, som hørte under Knuthenborg gods. De er formentlig rejst til Bornholm ret kort tid efter og er flyttet ind på Vestergård.
Den 2. april 1857 fik de deres første barn, en pige, som fik navnet Alvine Cordua, men hun døde knap fire uger senere.
Den 20/5 1858 fik de deres næste barn, en søn som fik navnet Johan Adolph Frederik Cordua, som jvf. Ovenfor, blev den, der kom til at føre gården videre.

Den 19/3 1860 fik de deres tredje barn, endnu en søn, men allerede 10 dage efter, den 29/3, døde moderen, kun 27 år gammel, en skæbne som overgik uhyggeligt mange unge mødre dengang.
Den nyfødte dreng blev døbt den 25. maj og fik navnet Carl Marius Cordua. Han blev båret af sin mormor, Laurense Hansen. Derefter forsvinder han fra de bornholmske kilder i lang tid. Da det lykkedes at opspore ham, ser det ud til, at mormoren har fået det ordnet sådan, at hun har taget ham med hjem til Lolland og ladet ham vokse op dér - enten med det samme eller efter kort tid. Han blev således vaccineret af en læge i Bandholm og ved FT 1970 figurerer han som plejesøn hos dem. Han boede senere hos en familie i Maribo, men om hans videre liv mere længere fremme.

Med husmorens tidlige død kom der til at mangle en til at tage sig af ledelsen af husholdningen, en husjomfru. Det blev en ung kvinde, Louise Goedeke, som også kom fra Lolland. Men hendes far stammede ligesom Cordua også fra Mecklenborg og via Holsten var han som enkemand med tre børn kommet til Lolland, hvor han var blevet forpagter af avlsgården til herregården Christiansæde. De to familier har nok kendt lidt til hinanden.
Louise Augusta Henriette Goedecke, som var hendes fulde navn, var født 30/10 1838 i Holsten, men var altså kommet til Lolland. Hvornår hun var tiltrådt på Vestergård er uvist. Det kan være sket kort efter husmorens død eller måske efter et par år. Men hun blev åbenbart lidt mere end husjomfru, for 17/9 1865 fik hun en søn, og faderen var Carl Cordua. Sønnen fik navnet Carl Gustav Ludvig Frederik Goedecke, og det tyder på, at han blev en naturlig del af familien. Det synes nærmest oplagt, at de to forældre derefter havde giftet sig, men det skete ikke. Hvorfor kan der kun gisnes om.

Ved FT 1870 mangler sønnen Johan som 11-årig. Det viste sig, at han var logerende hos en ældre enke i Søborgstræde i Rønne. Det var formentlig et flerårigt arrangement, hvor han gik i en af byens skole for at få de dengang bedst mulige skolekundskaber. Det varede sandsynligvis til han blev konfirmeret i 1872.
Til skiftedag i maj 1874 skete der en nyansættelse på gården, der skulle få stor betydning for det videre forløb. Det var den ovenfor nævnte unge pige fra Nykøbing Sjælland, Kamilla Sofie Ottomine Kragh, født 13/1 1856. Hun betegnede sig selv som husjomfru, men andetsteds hedder det, at hun skulle være mejerske, hvilket i øvrigt var en meget betydningsfuld funktion på de større gårde før andelsmejerierne blev oprettet.
Et par år senere begyndte Louise Goedeke i øvrigt på en ny karriere, men herom mere længere fremme.
Kamilla Kragh var 18 år, da hun blev ansat, og noget tyder på, at der hurtigt opstod sød musik mellem hende og den unge søn, Johan, for snart efter at han var fyldt 21 år blev de gift i Knuds Kirke den 10. august 1879. I løbet af de følgende år fik de i hurtig rækkefølge i alt 10 børn, men halvdelen af dem døde som små, heraf de førstefødte, som var to tvillingepiger.

I 1884 døde Carl Cordua efter nogle års svagelighed, 60 år, og Johan, som havde været forvalter i en del år, overtog gården som ejer. I den forbindelse blev boet gjort op og hans bror, Carl Marius, fik udbetalt sin arvepart. Det gjorde ham i stand til senere at erhverve en gård af lignende størrelse som Vestergård, men herom også længere fremme.
Efter 20 års ægteskab skete der imidlertid det, at Johan Cordua blev syg og døde den 10. juli 1899. Hans enke, Kamilla, stod dermed i en meget vanskelig situation med fem børn, hvoraf den ældste, en søn, kun var 16 år, og dertil kom driften af den store gård. I den alvorlige krise, som det kunne have medført, fik hun imidlertid en stor hjælp og støtte af den stedlige smed, Hans Jørgen Kofoed, om hvem det hed, at han var en lige så god landmand som håndværker. Det gik så godt, at de allerede året efter blev gift og drev gården videre til 1912. Da blev den forpagtet og senere købt af Poul Kure fra Smedegård i Knudsker, som var blevet gift med den yngste datter, Lisbeth Charlotte Cordua. De havde den til 1923, da den ældste søn, Gustav Peter Kragh Cordua, overtog den efter først at have haft Munkegård i Klemensker og en af Gamlevældegårdene i Østerlars. Derefter hed ejerne Cordua i de næste to generationer.

Johan Corduas yngre bror, Carl Marius Cordua, der altså havde sin opvækst på Lolland, opholdt sig som tidligere nævnt senere i Maribo., hvor han givetvis ligesom sin bror på Bornholm gik i en af byens skoler for at få de dengang bedst mulige skolekundskaber. Han boede hos en købmand og forligsmægler, Eggert C. Hansen, og blev som 15-årig i påsken den 11. april 1875 konfirmeret i domkirken.
Som 19-årig ved FT 1880 træffer vi ham igen som landvæsenselev på "Juellinge Hovedgaard" på det vestlige Lolland. Det var et tidligere kloster, der var blevet til en stor herregård. De var seks landvæsenselever og hele 24 ugifte tjenestefolk, så det var store forhold.

I sammenhæng med farens død i 1884 nævnes Carl Marius som forvalter på hovedgården Søllestedgård - også på det vestlige Lolland. Men i 1888 overtog han Nellerupgård tæt op ad fiskerlejet Gilleleje i Nordsjælland. Den var muligvis en tidligere hovedgård, som ved udstykning var blevet reduceret til nogenlunde samme størrelse som Vestergård. Samme år blev han gift med Karen Kristine Jørgensen, som han formentlig havde truffet, mens han var i Søllested. Hun var født på en gård i det nordøstlige Lolland den 18/10 1865, men var som stor pige blevet forældreløs, og derefter på et tidspunkt kommet til Søllested. De blev formodentlig derfor viet i Vestermarie Kirke den 8/7 1888.
De havde Nellerupgård i ca. 14 år og fik tre børn undervejs. Men i 1902 blev den sat til salg og solgt, formentlig af helbredsgrunde. De flyttede derefter til København, hvor han i nogle år ernærede sig som vognmand. Men i 1905 døde også han, kun 45 år gammel. Konen flyttede efter nogen tid til sin hjemegn, Lolland, hvor hun var i nærheden af en bror, men hun døde også tidligt, kun 42 år i 1908. Deres yngste barn, en dreng ved navn Aage Cordua opholdt sig i nogen tid på Vestergård og blev derfra konfirmeret den 3. oktober 1909.

Endnu mangler en skildring af Louise Goedekes videre liv. Hun blev fra 1876 forpagter af Christianshøjpavillonen, hvilket hun fortsatte med i sammenlagt godt 12 år. Hun ville vist gerne have fortsat, men der var tanker om at bygge et hotel på stedet, og derfor var amtsrådet, som stod for administrationen af pavillonen, mere interesseret i en hotelkyndig som forpagter. Hendes kontrakt udløb ved slutningen af april 1889, og derefter flyttede hun til Rønne, hvor hun i nogle år drev en restaurant i et hus på Store Torv, hvor hun også lejede værelser ud.
Men fra omkring 1893 blev hun som ca. 55-årig ansat som økonoma på det nyoprettede amtssygehus syd for selve byen, der som bekendt stadig består. Det var hun i ret mange år. Sidste gang hun nævnes som økonoma var i en annonce efter medhjælp i 1910, da hun var 72 år.
Det sidste glimt af hendes liv er i en notits i Bornholms Avis og Amtstidende om, at amtsrådet i 1916 havde bevilget en forhøjelse af hendes pension fra 450 til 600 kr. Hun var da 78 år. Hendes søn, Carl Goedecke, var endt med at blive glarmester i København. Det er tænkeligt, at hun er rejst derover for at være i nærheden af ham i sin sidste tid.

Endelig skal Kamilla og Hans Jørgen Kofoed kort omtales. De slog sig efter overdragelsen af gården til svigersønnen i 1912 først ned i hans hjem, Solhjem, ca. 1 km fra gården. Senere flyttede de til Villa "Ro" på Svanekevej i Rønne, men senere igen fik de bygget et nyt hus i Vestermarie By, som de kaldte Villa "Hjem", kun ca. ½ km fra gården. Hans Jørgen Kofoed fik dog kun ca. 2 år på det nye sted. Han døde 18/12 1932, 80 år. Kamilla fik derimod en meget længere tid på stedet. Hun døde 31/1 1950, 95 år gammel. Hans Jørgen Kofoed er omtalt i Bornholms Tidende den 12/2 1927 i anledning af hans 75-års fødselsdag. Kamilla Kofoed er ligeledes omtalt samme sted dagen efter hendes død i udgaven fra den 1. februar 1950.

Villa "Ro", Rønne

Villa "Hjem", Vestermarie