Elevholdene i Fr. Chr. Krebs Langes tid

Vinterholdet 1904-05




Oplysninger i elevprotokollen Supplerende oplysninger
Johannes Kofoed, 19 Aar,
F: Gårdejer, Klemensker,
75 Kr. Bh. Amt
Carl Johannes Kofoed, født 27/8 1885, fra Skindermyregård, Klemensker. Han blev senere gårdejer på Sjælland, ejer af Tornbjerggård i Ejby sogn ved Køge, gift med Charlotte Hansen, født 17/4 1889.
Kilder: Jensen-sl. side 3; Trap: DANMARK, bind 5, side 1207.
Karl Nielsen, 20 Aar,
F: Husmd., Sose Vestermarie,
75 Kr. Bh. Amt
Formentlig Karl Kristian Nielsen, født 9/1 1883, fra en 26. slg. pc. i området Sose, Vestermarie. Han forblev ugift, arbejdsmand og bosat i Næstved. Han døde den 30/3 1946, 63 år.
Kilder: bornholmere.dk
Jørgen Clausen, 19 Aar,
M: Enke Snedker, Rutsker,
75 Kr. Bh. Amt
Jørgen Clausen, født 11/4 1885. Faren, der også hed Jørgen Clausen, nævnes som husmand og snedker.
Ved FT 1921 var Jørgen Clausen ejer af et husmandssted i Rutsker, gift 12/11 1909 med Helene Christine, f. Hansen 19/2 1889 i Olsker. I 1930 boede de på Vedbymøllen i Olsker. I 1940 var de flyttet til Rø, hvor han - som sin far - kaldte sig husmand og snedker. Til sidst boede de i Vestermarie nær ved Årsballe, hvor han døde 20/11 1971, 86 år.
Kilder: bornholmere.dk; FT & KB; Bornholms Vejviser.
Frederik Dahl, 23 Aar,
F: Gårdejer, Vestermarie,
75 Kr. Bh. Amt
Frederik Christian Dahl, født 15/5 1881, fra Nørregård, Vestermarie, som han senere overtog, gift med Martha Frederikke Cordua, født 15/12 1884, fra Vestergård i samme sogn. Tre sønner og fire døtre blev elever på højskolen. En af sønnerne overtog gården 1946.
Kilder: LB. side 349; Dahl-stamtavle.
Hans P. Olsen, 19 Aar,
F: Gårdejer, Nyker,
45 Kr. Bh. Amt
Hans Peter Olsen. Han var fra Skadegård, Nyker. Han blev senere ejer af Sandegård i Knudsker, gift med Birgitte Kristine Engel fra Skarpeskadegård, Klemensker, elev på højskolen 1907. Gården blev overtaget 1915. En datter, Kirsten Olsen, var elev 1937.
Kilder: LB. side 237 og 255; meddelelse fra Kirsten Müller.
Thorvald Ipsen, 20 Aar,
F: Avlsbr., Aaker,
50 Kr. Bh. Elevf.
Thorvald Antoni Ipsen, født 13/2 1885, fra ejendommen "Bækkehuset", senere "Bækkelund". Han blev senere ejer af Sdr. Dyndebygård i Poulsker, gift med Margrethe Katrine Koefoed, født 11/10 1888, fra Ll. Duegård, Aaker.
Thorvald Ipsen døde imidlertid allerede 2€712 1922, 37 år. Hans kone drev gården videre til 1947, så deres yngste søn, Erik Ipsen kunne overtage den. Han var elev på højskolen 1937-38
Kilder: LB. side 151 og 301; Lauegd. side 69.
Josef Jensen, 18 Aar,
F: Avlsbr., Aaker,
50 Kr. Bh. Elevf.
Josef Fridtjof Jensen, født 30/10 1886, søn af avlsbruger Jens Carl Jensen, Statens Udmark. Ved FT 1921 var han ejer af ejendommen Akselhøj på Højlyngen, gift med Julie Marie, f. Andersen 15/12 1884, fra Østre Engegård, Vestermarie, elev på højskolen 1903. De havde ejendommen til 1944, hvorefter de overtog en købmandsforretning i Egeby.
Kilder: bornholmere.dk; FT 1921; KB.
Jens Andr. Vest, 34 Aar,
F: Husmand Jens V., Sose,
50 Kr. Bh. Elevf.
Jens Andreas Vesth, født 15/9 1870.
Ingen yderligere oplysninger.
Ejler Hjorth Vesth, 19 Aar,
F: Gårdejer, Rutsker,
120 Kr. Roskilde Amt
Ejler Hjorth Westh, født 28/5 1885, fra Båsegård, Rutsker, som han senere overtog, gift med Agnes Marie Mikkelsen, født 28/10 1889 og elev på højskolen 1909, fra Simonsgård i samme sogn.
Kilder: LB. side 317; private optegnelser om Westh-familien.
Hans Andr. Sonne, 17 Aar, 30. April 1887,
F: Gårdejer, Østermarie
Hans Andreas Sonne. Han var fra Randkløvegård (14.-16.slg.), som han overtog 1913, gift med Maren Marie Andersen, født 8/1 1894, fra Dalby, Helsinge sogn på Sjælland.
Kilde: LB: side 387; Østerlars-sl. side 13.
Ludvig Sassersen, 25 Aar,
F: Gårdejer, Ibsker
Ludvig Peter Sassersen, født 12/9 1879, fra den vestligt beliggende Paradisgård i Ibsker. Han blev senere ejer af ejendommen Louisendal i Østermarie, gift med Karen Margrethe Pedersen, født 2/12 1884 og elev på højskolen 1904, fra Timannegård, Ibsker. To sønner og en datter blev elever på højskole.
Kilder: LB. side 192-193 og 391-392.
Kristian Munk, 23 Aar,
F: Gårdejer, Poulsker
Christian Munch, født 20/12 1881, fra Skrukkegård, Poulsker. Han blev senere ejer af Kjøllergård i Pedersker, gift med Martha Nielsine Larsen, født 29/10 1881, fra Hestehaven, Hillerød. De boede først på Brodal, Poulsker, men fra 1930 Kjøllergård.
Kilder: LB. side 283-284 og 299; Lauegd. side 75.
Andreas Munk, 20 Aar,
F: Gårdejer, Ibsker
Andreas Sørensen Munch, født 7/7 1884, fra Rågeskovsgård, Ibsker. Det var hans andet ophold; første ophold 1899-1900. Han blev 1915 ejer af Brændesgård i samme sogn (den nordligst beliggende), gift med Margrethe Kr. Jensen, født 17/1 1893 og elev på højskolen 1911, fra Kjøllergård i Bodilsker. De havde gården til 1947, da en søn overtog.
Kilder LB. 185 og 190; stamtavle over familien Munch, Rågeskovsgård.
Poul Munch, 20 Aar,
M: Enke Avlsbr., Svaneke
Povl Anker Antoni Müller Munch, f. 25/2 1885, søn af avlsbruger Jesper Julius Nicolaj Munch, som altså var død i 1904. Han udvandrede 1912 til New York, USA, men returnerede senere. Det ser ud til at han blev handlende i Svaneke.
Kilder: bornholmere.dk; Bhs. Vejviser.
Jens Nørregaard, 17 Aar, 27. Juni 1887,
F: Gårdejer, Bodilsker
Han var fra Ll. Pilegård, Bodilsker. Han blev uddannet mejerist, og var senere i mange år direktør for Bornholms Margarinefabrik.
Kilde: Meddelelse fra Erik Nørreaard, Ll. Pilegård, Bodilsker.
Ludvig Jakobsen, 18 Aar,
F: Gårdejer, Olsker
Ludvig Johannes Jakobsen, født 28/8 1886. Han var fra Lundegård, Olsker, Faderen havde været elev på højskolen i Østermarie.
Han udvandrede 1911 til St. Thomas, Vestindien, men returnerede senere. Han blev derefter købmand i Orehoved i Nr. Vedby sogn på Falster, gift med Marie Kirstine, f. Jørgensen 8/10 1891 i Præstø Overdrev. Han døde 24/1 1955, 68 år; hun døde knap to år senere, 16/11 1956, 65 år.
Kilde: Meddelelse fra slægtning; bornholmere.dk; KB for Nr. Vedby.
Kristian Jensen, 23 Aar,
F: Gårdejer, Østermarie
Novbr.-Febr., 4 Mdr.
Hans Kristian Jensen, født 25/1 1882, fra St. Ølegård, som han overtog 1913, først gift 14/11 1913 med Marie Kristine, f. Andersen 24/1 1892, som døde 15/10 1917, 25 år. Derefter gift 11/5 1920 med Asta Marie Svendsen, f. 10/3 1899.
Kilder: LB. side 396; bornholmere.dk; KB.
Hans Hansen, 25 Aar,
F: Avlsbr., Slettenege, Aaker
Hans Andreas Hansen, født 20/9 1879 i Aakirkeby, søn af snedker Andreas Marius Hansen og Hansine Christine Margrethe, f. Rasmussen, men familien var senere flyttet til ejendommen Nordholt i området Sletteenge i det nordlige Aaker. Som sin far blev han selv snedker, bosat i Østerlars. Han forblev ugift; døde 3/12 1959, 80 år; begr. i Aakirkeby.
Kilder: LB. 158; bornholmere.dk; KB.
Jens Lyngberg, 17 Aar, 21. Febr. 1888,
F: Gaardejer, Vestermarie
Jens Johannes Lyngberg. Han var fra Lillegård, Vestermarie, som han senere overtog. Han var ugift.
De var fire brødre på Lillegård, der alle blev elever på højskolen. Den ældste af dem, Oluf Lyngberg, døde som ung. De to andre og en søster boede på et par husmandssteder ved Vestermarie by.
Kristian Anch.(?) Skovgård, 19 aar,
F: Avlsbr., Neksø,
Novbr.-Dec., 2 Mdr., ikke Gym.
Kristian Anker Skovgaard, født 27/7 1885 på 3. slg. Bækkegård, Ibsker. I netop 1904 blev gården overtaget af en ældre bror, og forældrene var flyttet til et husmandssted i Nexø. Kristian Skovgaard flyttede med og overtog senere stedet. I nærheden af fødegården boede en anden ældre bror på en nybyggerejendom. På et tidspunkt byttede de, således at Kristian S. fik den noget større ejendom. Han fik Olga Marie Laura, f. Håkonson den 25/10 1881, som husbestyrerinde, og de blev snart efter gift. Hun var født i København, men hendes sidste adresse var i Nyker. De fik i de følgende år tre børn, men flyttede så til et mindre husmandssted i Aaker. Efter en kort tid dér rejste de imidlertid til det sydlige Sjælland, hvor han virkede med forskellige ting og en tid havde et lille landbrug. I den tid fik de yderligere tre børn. Engang efter 1925 kom de tilbage til Bornholm, hvor han blev fodermester på Lehnsgård i Østerlars. Mens de var der, blev Olga syg af tuberkulose og døde på sanatoriet i Knudsker den 31/8 1928. Kristian S. blev senere fodermester på Lindholmsgård i Østermarie, men den 28/7 1929, dagen efter sin fødselsdag vil han en tur til Svaneke på cykel, men undervejs forulykkede han og døde af sine kvæstelser.
Kilder:FT og KB; bornholmere.dk; diverse notitser i Bornholms Tidende.
Alfred Olsen, 17 Aar, 16. Maj 1887,
M: Enke, Gårdejer, Aaker
Han var fra Kuregård, Aaker, som han senere overtog, gift med Marie Anine Sonne, født 14/7 1893, Aaker.
Kilde: LB. side 144
Thorvald Nielsen, 15 Aar, 22. Septbr. 1889,
F: Gårdejer, Klemensker,
Jan.-Marts, 3 Mdr.
Thorvald Johannes Nielsen, søn af Peder Nielsen og Viktoria Andrea, f. Westh, Sofiendal ved Årsballe, Klemensker. Han blev plantagebestyrer under ØK på Malakka-halvøen. Hjemme på Bornholm i 1919 blev han gift med Annine Magdalene Larsen fra Løkkegård i Vestermarie, men kort efter at de var rejst derud til Østasien blev hun syg og døde efter få måneders ægteskab. Senere hedder det, at han var plantageejer. Han blev gift 2. gang 1925 i Singapore med Edith Marie Sonne fra Rønne. I 1938 rejste de tilbage til Bornholm og bosatte sig på "Breidablik" i Knudsker. Senere flyttede de til Snogebæk. Han døde 14/4 1979, 89 år.
Kilder: bornholmere.dk; notitser og annonce i Bornholms Tidende.
Gustav Cordua, 22 Aar,
V: Gårdejer Kofoed, Vestermarie,
Jan.-Marts, 3 Mdr.
Gustav Peter Kragh Cordua, født 12/11 1882, fra Vestergård, Vestermarie, som han overtog 1923 efter først at have boet i Klemensker og Østerlars, gift med Laura Mathilde Jensen, født 7/4 1883, fra Ubby på Sjælland. Tre sønner blev elever på højskolen. Den ene, Frede Cordua, overtog gården omk. 1955.
Tage Grønbech, 23 Aar,
F: Avlsbr., Egeby, Aaker,
Jan.-Marts, 3 Mdr., ikke Gym.
Han var formodentlig fra ejendommen Tagesminde (senere Rågelund), som han senere overtog. Han boede senere på "Lillehave".
Kilder: Grønbech-slægten; Bhs. Vejviser.
Hans Peter Dich, 23 Aar,
F: Snedker Hansen, Neksø,
Febr.-Marts, 2 Mdr., ikke Gym.
Hans Peter Dick, født 5/10 1881. Ingen yderligere oplysninger.

Tilbage til indledningssiden          

SAMs højskolehistoriske Arkiv