Fra Vallekilde til Ekkodalen II |
|
Vinterholdet 1869-70
Som før nævnt hed det, at der efter Christian Koefoeds ophold på Vallekilde Højskole gik ". . . en stadig tiltagende strøm dertil . . .". Elevlisterne bekræfter, at det passer nogenlunde for de næste 10-12 år, men derefter tog det kraftigt af.
Allerede til det næstfølgende sommerhold 1869 blev det dog ikke til nogle bornholmske piger på Vallekilde, men vinteren efter var der som det fremgår af listen otte mænd på holdet, de fleste - 5 i alt - fra Aaker sogn, 2 fra Pedersker og 1 fra Klemensker.
En af disse otte unge mænd var formodentlig Christian Koefoeds egen yngre Broder, Markus Ludvig Koefoed, og tre af de andre var fra Siegårds nabolag, nemlig Hans Peter Hansen, Egeby, formodentlig Skovbroen, Peder Ipsen, Egeby, som ikke kan nærmere identificeres, og Peder Svendsen, Lille Ellegård, som dog må være Østre Ellesgård. Desuden var der Kristian Dam fra Ladegård i Aaker, Johan Mortensen fra Pedersker, efter al sandsynlighed fra Vestre Kællingebygård, Peder Brandt, Pedersker, som kan være flere, men sandsynligheden taler for, at han var fra Østre Kællingebygård. Endelig var der Hans Larsen fra Klemensker, som efter alt at dømme er identisk med Hans Anker Larsen fra Strangegård. Indtil få år før havde han imidlertid været hjemmehørende på Bobbegård i Aaker, så han har givetvis været barndomskammerat med flere af de andre.
Marcus Koefoed overtog senere sin fødegård, Siegård. Han blev gift med Caroline Christine Espersen fra St. Strandbygård i Nylars, elev på Vallekilde 1873. De fik to børn, en søn og en datter, som begge blev elever på BHS. Sønnen, Axel Koefoed, som senere overtog gården, blev i en del år folketingsmand.
Af de andre på holdet var Hans Peder Hansen som nævnt sandsynligvis fra Skovbroen, hvor der var smedeværksted. Han blev senere avlsbruger i Strøby syd for Aakirkeby, og i tyve år, 1903-23, var han borgmester i byen. To døtre blev elever på BHS.
Kristian Dam angives i elevlisten at være fra Ladegård i Aaker, så i hans tilfælde er identifikationen uden videre sikker. Han blev senere ejer af den ene Kæmpegård i Vestermarie - den, der ligger ved Læsåen nær ved Aakirkeby. En søn og en datter var senere elever på BHS.
Johan Mortensen fra Vestre Kællingebygård overtog senere fødegården, gift med Anine Brandt fra nabogården. Der har ikke kunnet spores nogen videre forbindelse til højskolen.
Tre af holdet, Peder Ipsen, Peder Svendsen og Peder Brandt, er det ikke lykkedes at finde nærmere oplysninger om.
Strangegårds-familien
Den nævnte Hans Larsen fra Klemensker er der grund til at dvæle lidt mere ved. Han var som nævnt formodentlig identisk med Hans Anker Larsen fra Strangegård. Han var nr. 3 af en søskendeflok på 6, født 17/4 1852, men blev altså den første, der som 17-årig blev elev på Vallekilde. Som det fremgår af elevlisten fulgtes han senere af fire andre søskende, og han selv blev elev for anden gang som 24-årig i 1876-77. De fire andre søskende var Martha Margrethe Larsen, som allerede sommeren efter, 1870, var elev som 22-årig, Kathrine Johanne Larsen, som var elev 1874 som 19-årig, den ældste broder, Thor Julius Larsen, som blev elev i 1877-78 som 28-årig, og Rebekka Juliane Larsen, som var elev 1877 som 20-årig. Inden for denne periode døde i øvrigt begge forældrene, faderen, Lars Mouritsen, i 1872 og moderen, Ane Catrine, f. Schou, i 1877. Hans Anker Larsen overtog derefter gården. Hans yngste søster, Laura Anine Larsen, blev ikke elev på Vallekilde, men har muligvis været elev på højskolen i Østermarie.
De to brødre har åbenbart ikke haft så travlt med at stifte familie og få børn. Den ældste, Thor Julius Larsen, der i øvrigt længe før Vallekilde-opholdet havde været elev på højskolen på Pæregård i Østerlars i 1868 eller 1869, drog på et tidspunkt til Amerika for at tjene penge. Han vendte efter nogle år hjem, købte en mindre landejendom i Rønne Vang, som han kaldte "Fælleshåb". Han blev gift formentlig i 1889 som 40-årig med Emma Petrea Hansen, og de fik fire børn, en søn og tre døtre. Alle tre døtre var senere elever på BHS. Den ældste, Mine Larsen, blev gift med Niels Kure, Granegård i Nyker, elev på BHS 1909-10, og blev gårdmandskone samme sted. En søn, Vagn Kure, var elev på BHS i 1938-39. Den næste datter, Rigmor Larsen, blev gårdmandskone på Sjælland, mens den yngste, Laura Larsen, forblev ugift. Hun blev husbestyrerinde i mange år, og det er hende, der som ældre har fortalt om disse ting.
Hans Anker Larsen - på et tidspunkt fik han Larsen strøget og brugte Anker som efternavn - drev Strangegård som ugift i ca. 10 år, og fik i den periode bygget det noget specielle stuehus, som fortsat kan ses dér. Mod slutningen af 1880-erne blev han som ca. 35-årig gift med Ane Sofie Pedersen fra Svansbjerg lidt syd for Køge på Sjælland. De fik i løbet af 18 år ni børn, hvoraf dog to døde som små. De andre syv, to sønner og fem døtre, blev senere alle elever på BHS.
Den ældste af flokken, Kathrine Anker, elev 1907, blev gift med Povl Kofoed fra Skovgård i Bodilsker, elev 1911-12. De overtog hans fødegård, hvor de fik deres otte børn. I 30-ernes økonomiske krise gik det imidlertid galt, og de måtte forlade gården. De kom dog ovenpå igen på Kannikegård i Klemensker, og herfra kom fire af deres ældste børn som elever på BHS. Deres yngste søn er den mangeårige tidligere folketingsmand og minister, Niels Anker Kofoed, som har været elev på Rødding Højskole.
Den næste i rækken, Bodil Anker, elev 1908, blev gift med Laurs Tolstrup Laursen fra Øster Tørslev i nærheden af Randers, og de overtog så Strangegård. De fik seks børn, hvoraf de fire blev elever på BHS.
Af de andre fem søskende fra Strangegård døde den ene af døtrene som ung. De andre fire valgte andre livsveje end landbolivet. Den ene søn blev handlende i Nexø, og den anden blev tilknyttet jernbanen i Østerlars. De to sidste døtre blev handlende i Rønne.
Vi vender så tilbage til den ældre generations søskendeflok fra Strangegård. Den ældste af Hans Ankers søstre, Martha Larsen, blev gift med Ludvig Olsen fra Vestermarie, og de blev bosat på St. Hollændergård i Olsker. De fik to sønner, hvoraf den yngste, Ludvig August Olsen, blev elev på BHS i 1901-02. Han blev senere gift med Kristine Karoline Olsen fra Lynggård i Rø, elev på BHS i 1906. De fik også to sønner, og begge blev elever på BHS i 1933-34 og 1938-39.
Den næste af søstrene, Kathrine Johanne Larsen, blev i 1880 gift med gårdejer Iver Thomsen Kjems fra Sønderjylland og bosat på Mejlbygård i Lindtrup i nærheden af Rødding. De fik tre børn, en søn og to døtre, men allerede i 1890 døde manden. Kathrine Kjems vendte derefter tilbage til Bornholm og bosatte sig i Nexø. Begge døtrene blev elever på BHS, Laura Astrid Kjems i 1903 og Frida Kjems i 1909.
Den næstyngste søster fra Strangegård, Rebekka Juliane Larsen, kaldet Julie, optræder i en poesibog fra sommerholdet 1882 på højskolen i Østermarie. Det ser således ud til, at hun har været elev dér som 25-årig, fem år efter opholdet på Vallekilde. En af de andre piger, Thea Andrea Jensen, angiver sin adresse til Mejlbygård, Lindttrup, så det kan tænkes, at Julie blandt sine højskolekammerater har skaffet sin søster derovre en tjenestepige. Året efter blev der holdt dobbeltbryllup, idet Julie og hendes 3 år yngre søster, Laura Anine, blev gift på samme dag, den 17. april 1883.
Julie blev gift med Jørgen Peter Hansen og bosat på Ahlegård i Vestermarie. De fik syv børn, fem sønner og to døtre. De fem ældste, som var de fire sønner og den ene datter, blev elever på BHS. Tre af dem blev senere bosat i andre dele af landet, én i Rønne som mælkehandler og én blev husmand, men det er småt med oplysninger om dem.
Søsteren Laura blev gift med August Christensen, som var søn af sognepræsten i Rønne, Frederik Vilhelm Christensen. Han var født i 1854 og havde været elev på Vallekilde i 1872-73. Han blev student i 1875 og cand. theol. 1882. Efter brylluppet drog de til Vendsyssel, hvor han blev højskolelærer på Stenum Højskole, som nogle år senere blev flyttet til Vrå og kaldet Vrå Folkehøjskole. Inden da var han blevet kapellan i Ugilt lidt længere nordpå, og senere igen sognepræst i nabosognene Tårs og Vrejlev. I 1899 blev der oprettet en valgmenighed i Vrå. Det hedder sig, at August Kristensen håbede på at få stillingen som præst for denne, men man tog en anden. I skuffelse derover søgte han væk og blev sognepræst i Øster Tørslev mellem Randers og Hadsund. Deres ældste datter, Johanne Kristensen, blev sommerlærerinde på BHS på fire sommerhold, 1909-12, og på sommerholdet 1912 var en yngre søster til hende, Ingeborg Kristensen også elev.
Det er givetvis heller ikke tilfældigt, at der i perioden 1900-14 kom hele fem andre elever fra denne landsby, Øster Tørslev, som elever på BHS. Af disse var de tre søskende, to brødre og en søster med efternavnet Tolstrup (Laursen). Den ene af brødrene var Laurs Tolstrup, og det var ham, der som ovenfor nævnt blev gift med Bodil Anker fra Strangegård, som de så overtog. Den anden broder, Søren Tolstrup, giftede sig også til en gård her på Bornholm, nemlig Dalegård i Nyker.
Sommerholdet 1870
Går vi nu tilbage til elevlisterne og ser på det første bornholmske pigehold på Vallekilde i 1870, så er der i alt 9 navne - af et hold på i alt 44. Af disse 9 er det dog kun muligt at identificere de 2 med sikkerhed og 2 andre med stor sandsynlighed. Den første er Bodil Kirstine Jensen, som efter al sandsynlighed var fra Ågård i Pedersker. Den næste er Marta Margrete Larsen fra Strangegård i Klemensker, som allerede er omtalt. Dernæst er der Katrine Blem fra Værmelandsgård i Åker, og endelig Marie Kure, som må have været fra Rosmannegård i Knudsker.
Ågårds-familien
Som nævnt var den førstnævnte fra 1870, Bodil Kirstine Jensen, Pedersker, efter al sandsynlighed fra Ågård, født 25/7 1850 og fyldte således 20 år i slutningen af opholdet. Hun var det ældste barn af moderens andet ægteskab. Moderen, Margrethe Hansen fra Vestre Slamragård i Bodilsker, var først gift med Peder Jensen Kofoed, med hvem hun fik fire børn, hvoraf den ældste dog døde som lille. Til Ågård, som ligger lige ved Øleåen, var der en vandmølle, der som en af de få her på Bornholm endnu er bevaret. Efter en overlevering i familien omkom Peder Jensen Kofoed allerede som 30-årig ved, at han faldt i mølledammen og druknede. En af sønnerne, formodentlig den ældste, Jens Kristian Kofoed, var elev på den allerførste højskole på Bornholm, som Lucianus Kofod og Philip Rasch Dam drev i Aakirkeby i 1856-58.
Moderen blev senere gift igen med Jens Andersen, med hvem hun fik yderligere syv børn, hvoraf to døde som små. På trods af lovgivning imod det hang den gamle navneskik endnu ved, idet alle fik efternavnet Jensen efter faderens fornavn.
Den ældste af disse børn af 2. ægteskab var som nævnt Bodil Kirstine Jensen. Hun blev et par år efter højskoleopholdet gift med læreren ved Pedersker hovedskole, Frederik Vilhelm Foverskov, som var enkemand og 22 år ældre end hende. Med sin første kone havde han fået 10 børn, hvoraf én dog døde som lille. Den ældste af dem, Alfred Foverskov blev senere den sidste forstander for højskolen i Østermarie.
Med Bodil Kirstine Jensen fik F. V. Foverskov yderligere 6 børn, hvoraf den første også døde. Men samme år som den sidste af de seks blev født, døde han også, 56 år gammel. En datter, Agnes Ingefrid Foverskov, blev elev på Bornholms Højskole i 1896.
Ligesom Christian Koefoeds familie og Strangegård-familien må også familien på Ågård siges at høre til det, jeg plejer at kalde de store "højskolefamilier", så derfor skal de andre søskende også omtales. Bodil Jensens tre år yngre broder, Anthon Jensen, var elev på højskolen på Pæregård i Østerlars. Han blev gift med en datter fra Slettegård i samme sogn, Gundeline Katrine Ipsen, og de fik udskilt ejendommen "Kratlund" fra fødegården. Han blev en meget respekteret mand med mange tillidshverv. De fik tre børn, hvoraf én døde, mens de to andre, en søn og en datter begge blev elever på BHS, sønnen, Johannes Jensen, fra januar både i 1896 og 1897, og datteren, Hedvig Elise Jensen i sommeren 1901.
Johannes Jensen blev senere landbrugskandidat og blev i årene 1909-16 landbrugslærer på BHS, derefter tilknyttet Næsgård Agerbrugsskole, hvor han også havde været elev og fundet sin kone, og senere igen forstander på Kærehave Landbrugsskole.
Hedvig Jensen blev gift med Johannes Jensen Kofoed fra Gadegård i Poulsker, elev på BHS 1901-02. De overtog hendes fødehjem Kratlund, men senere hendes moders fødehjem Slettegård, Pedersker. Deres to sønner blev senere igen elever på BHS.
Tilbage til Ågård. Den næste i rækken af søskende hed Otto Julius Jensen, elev på højskolen i Østermarie i 1873-74. Han blev gift med Margrethe Jensen fra St. Gadegård i samme sogn, og de overtog Ågård. De fik 14 børn, hvoraf en døde som 10-årig, og den sidste døde 10 måneder gammel. Af de andre tolv blev otte, fem sønner og tre døtre senere elever på BHS. En anden søn blev elev på Frederiksborg Højskole.
To af døtrene fra Ågård, nr. 1 og 7 i rækken, har ikke været elever på BHS, og vi ved ikke, om de har været elever andre steder. Den første, Ingeborg Margrethe Jensen blev gift med Ludvig Kristian Kofoed og bosat på Møllehuset i Poulsker. De fik otte børn, og alle otte blev senere elever på BHS. Den anden datter fra Ågård, Dorthea Jensen, blev gift med Hans Nielsen Munch fra Dammegård i samme sogn, elev på BHS 1908-09, og de blev bosat på St. Grammegård i Åker. De fik syv børn, tre sønner og fire døtre, hvoraf den ældste søn og to døtre senere blev elever på BHS. En anden af døtrene blev elev på Tommerup og Snoghøj højskoler, og den yngste søn blev elev på Frederiksborg Højskole, fordi han dér også kunne få en gymnastiklederuddannelse, har han fortalt.
De sidste to søskende af den første generation fra Ågård var Dorthea Jensen, som 1872 blev elev på Freerslev højskole , og Elisabeth Julie Jensen, kaldet Elise, hvis tilknytning til BHS eller andre højskoler, vi ikke kender konkret. Men at den har været stærk og inderlig, er der ikke tvivl om, eftersom hun på sine gamle dage oprettede Elise Andersens legat til fordel for kommende elever på BHS.
Familien Blem, Værmelandsgård
En anden fra sommeren 1870 på Vallekilde, som også hører til en af de store højskolefamilier, var Katrine Blem. Hendes fulde navn var Ane Katrine Blem, og hun var den ældste af en søskendeflok på seks fra Værmelandsgård i Aaker, der alle kom på højskole én eller flere gange. Hendes tre år yngre broder, Markus Peter Blem, havde som omtalt ovenfor været på Hindholm Højskole i 1866, men nu var det øjensynligt blevet Vallekilde, der var den foretrukne højskole. De andre søskende var Jokum Peter Blem, elev på Vallekilde 1876-77, Hermann Olaus Blem, elev 1872-73, Oline Elisabeth Blem, elev 1875 og igen 1878, og Jørgen Andreas Blem, som dog ikke var på Vallekilde, men i Østermarie og senere på Mellerup Højskole.
Ane Katrine Blem blev født 26/4 1845 og var således 25 år under opholdet. Det hedder i stamtavlen over familien Blem om hende, at hun efter opholdet på Vallekilde lærte mejeri hos fru Johanne Nielsen, Overrødgård. Det må dog være Havarthigården i Øverød, der er tale om. Hun blev senere gift med Bærild Hansen Dam fra Dammegård i Østerlars, der som tidligere omtalt i 1866 havde været på Hindholm Højskole sammen med Katrines yngre broder Markus. De blev først bosat på Bærild Dams fødegård, Dammegård, men flyttede senere til Lillegård i Nyker. De fik kun én datter, Anna Dam, som i 1895 blev elev på BHS. Som eneste barn overtog hun senere gården sammen med sin mand, Martin Jørgen Kofoed fra Ll. Bakkegård i Olsker, elev på BHS 1897-98. De fik otte børn, hvoraf dog én døde som lille. Af de andre blev den ældste, Ingeborg Kofoed, og den yngste, Axel Dam Kofoed, senere elever på BHS. De andre søskende har været elever på andre højskoler (meddelt mig af Axel Dam Kofoed).
Marcus Blem og hans familie
Den næste i rækken af søskende fra Værmelandsgård var som nævnt Markus Peter Blem, som senere skulle blive en meget fremtrædende mand her på Bornholm, især som folketingsmand gennem 28 år og med en masse andre tillidshverv, blandt de mindre omfattende også som medlem af Bornholms Højskoles bestyrelse. Der er i øvrigt næppe tvivl om, at han var den væsentligste drivkraft bag oprettelsen af den nye højskole ved Ekkodalen, efter at man havde opgivet at videreføre højskolen i Østermarie, og derfor skal han, selvom han altså ikke havde været elev på Vallekilde, alligevel omtales nærmere her.
Marcus Blem var som tidligere omtalt elev på Hindholm Højskole 1866-67. Han var født 8/3 1848 og fyldte således 19 år mod slutningen af opholdet. Tre år senere tog han igen på højskole, denne gang på den lokale i Østermarie på dens første hold 1870-71. Senere blev han ejer af den ene Engegård i Nylars (1. slg.) og gift med Julie Larsen fra Egeskovsgård, Åker, elev på Grundtvigs Højskole "Marielyst" 1869. De fik i tidens løb 8 børn, 5 sønner og 3 døtre. Af dem nåede den ældste, Ludvig Georg Blem, at komme på højskole i Østermarie i 1890-91 på samme hold som Martin Andersen (Nexø). Om den næste søn, Axel Mathias Blem, også blev elev dér eller på en anden højskole, ved vi ikke, men en søn af ham blev senere elev på BHS. De andre seks af Markus Blems børn blev imidlertid alle elever på BHS, den tredie søn, Harald Blem, allerede på det allerførste hold, dog først fra januar 1894, hvor han i samme måned fyldte 15 år. Tre år senere, 1896-97, tog han så endnu et ophold. Den ældste datter, Sigrid Marie Blem, fulgte så efter på det første pigehold i sommeren 1894, og så vidt vi ved fortsatte hun i de følgende to år på skolen på en slags realskolekursus, som i det meste af den første forstander, N. P. Jensens tid blev drevet sideløbende med højskolen. I løbet af de næste 12 år blev de sidste fire søskende også elever.
Af de otte søskende fra Engegård blev de syv gift og fik børn. Den ældste blev bosat i Dons i nærheden af Kolding, medens de andre blev her på Bornholm, alle inden for landbrugserhvervet. I tidens løb blev de til næste generation af elever "leverandører" af 12 elever til BHS. I den næstfølgende generation blev det imidlertid kun til fire elever, hvilket er typisk for langt de fleste familier.
De øvrige fra Værmelandsgård
Den tredie af søskendeflokken i den første generation fra Værmelandsgård var Jokum Peter Blem, født 26/6 1851. Han havde ligesom broderen været elev på Hindholm Højskole. Det var han som 17-årig i 1868. Fem år senere var han efter nytår 1873 på højskolen i Østermarie, og fire år senere var han igen efter nytår 1877 elev på Vallekilde Højskole, på det tidspunkt altså 25 år gammel. Jokum Peter Blem overtog fødegården som 35-årig i 1886. Samme år blev han gift med den knap 6 år ældre Andrea Karoline Andersen fra en af nabogårdene, Hullegård, som ligger lige på den anden side af Læsåen. Hun havde som 35-årig i 1880 været elev hos brødrene Bøgeskov på højskolen i Østermarie, og da hun blev gift med Blem var hun 41. Det er da nok den væsentligste årsag til, at de ikke fik nogen børn. Til gengæld udfoldede Jokum Peter Blem gennem de følgende 30 år en omfattende virksomhed som foregangsmand i landbruget og som læremester for et stort antal landbrugselever.
Den næste af søskendeflokken var Hermann Olaus Blem, født 10/5 1855. Han fik en anderledes løbebane end de andre, idet han blev maskinarbejder og senere maskinfabrikant. Som ung begyndte han dog med træarbejde hos en snedker og senere hos hjulmager Ipsen i Åkirkeby. Her kom han til skade med den ene hånd, og da han på grund af det ikke kunne arbejde i længere tid, tog han på Vallekilde Højskole i vinteren 1872-73. Efter opholdet blev han på Sjælland, hvor han arbejdede på et maskinværksted. I 1875 var han igen på højskole, denne gang på Høng Højskole. Han fortsatte derefter med en regulær uddannelse og videre løbebane inden for det maskintekniske, indtil han blev opfordret til at vende tilbage til Bornholm for at overtage ledelsen af Bornholms Maskinfabrik i Rønne. Denne drev han så i mange år, først som bestyrer og senere som ejer. Efter hjemkomsten blev han gift med Frida Müller fra Vallensgård, født 6/3 1857 og elev på Vallekilde Højskole i sommeren 1873. De fik to døtre, hvoraf den ældste døde som 4-årig. Den anden, Gudrun Blem, blev senere elev på BHS. Hermann Blem var ligesom sin ældre broder, Markus Blem, medlem af BHSs bestyrelse fra første færd i 1893 og frem til 1906.
Den næste i flokken fra Værmelandsgård var Oline Elisabeth Blem, født 9/8 1858 og to gange elev på Vallekilde Højskole, første gang i sommeren 1875 og anden gang i 1878 som henholdsvis 16- og 19-årig. Hun lærte også husholdning og mejeri på en større gård ved Kalundborg. Hun blev senere gift med en fra Bidstrup-familien i Rønne, Carl Georg Bernhard Bidstrup, som benævnes som bogholder og senere fabriksbestyrer ved Nordre Jernstøberi. Derved opstod navnekombinationen Blem Bidstrup, især kendt fra en mangeårig manufakturforretning på St. Torv, som en af deres sønner oprettede.
Den sidste af flokken fra Værmelandsgård var Jørgen Andreas Blem. Han var ganske vist ikke elev på Vallekilde, men han indgår alligevel i den store sammenhæng her, og skal derfor også omtales. Han blev født 19/1 1864 og var som 17-årig i 1881 elev på højskolen i Østermarie hos brødrene Bøgeskov. Ni år senere, efter jul 1890, var han elev på Mellerup Højskole i nærheden af Randers. Han blev senere ejer af Smørbygård i Knudsker. En datter, Anna Jørgine Blem, blev elev på BHS i 1914, og en søn af hende, Jens Erik Blem Jensen, blev elev i 1944-45.
I det følgende vil jeg nøjes med at foretage et udvalg fra de enkelte hold og i hovedsagen kun omtale de elever, der indgår i større familiemæssige sammenhænge og som senere havde forbindelser til Bornholms Højskole.
Holdene 1870-73
På de følgende 4 hold var der ikke så mange bornholmere på Vallekilde højskole. Vinteren 1870-71 var der 6, hvoraf de tre var fra Ibsker. Det er lykkedes at identificere én af dem nøjere. Det er Poul Julius Kofoed. Han stammede fra Helletsgård i Ibsker, født 1852 og altså 18 år under opholdet. Han blev senere gift med Dorthea Marie Larsen, datter af en avlsbruger i Årsdale og elev på Vallekilde 1876. De overtog hans fødegård. En datter blev senere elev på BHS.
En af de andre, Kristen Kofoed, var muligvis en ældre broder til Poul Julius, men det er usikkert.
Navnet Andreas Peter Andersen kan passe på flere fra denne tid, eftersom der ikke er angivet noget hjemsogn. Det er dog overvejende sandsynligt, at han var fra 23. vdg. Fårebygård i Aaker. Han blev senere ejer af Dammegård i Østerlars og blev far til 13 børn, hvoraf de 10 blev elever på BHS, den største søskendeflok overhovedet.
Sommeren 1871 var der ingen bornholmske piger på Vallekilde, men den følgende vinter, 1871-72, var der tre unge mænd på holdet. Det var Johan Balle, Åker, og Jørgen Munk og Peder Olsen, begge fra Pedersker.
Johan Balle var fra St. Myregård i Aaker, født 13/4 1854 og således 17 år under opholdet. Familien omtales da også som en af dem, der havde nær tilknytning til den grundtvigsk sindede kreds. To år senere, 1873-74 var Johan Balle igen på højskole, denne gang i Østermarie. Han var den eneste søn og skulle naturligvis have overtaget gården, men han døde allerede som 25-årig i 1879.
På sommerholdet 1872 var der kun to piger på holdet. De hed begge Thorn til efternavn, og de var da også kusiner.
Engeline Margrethe Thorn var fra Hovedgård i Nylars, født 24/4 1857 og altså kun 15 år under opholdet. Hun blev 1876 gift med Lars Jørgen Vendelbo Larsen, der angives at være entreprenør i København.
Hansine Andrea Thorn var fra St. Smørengegård i Vestermarie, født 9/2 1856 og altså 16 år under opholdet. Hun blev 1877 gift med Hans Christian Andreas Espersen fra St. Strandbygård i Nylars og bosat samme sted. En søn og en sønnesøn, som i tidens løb begge overtog gården, blev senere elever på BHS. En broder til Hansine Thorn, Christian Thorn, var i 1873-74 elev på højskolen i Østermarie.
Den følgende vinter var der tre unge mænd fra Bornholm på Vallekilde. To af dem er allerede omtalt, nemlig August Christensen, som var søn af sognepræsten i Rønne, F. V. Christensen, og som blev gift med den yngste datter fra Strangegård i Klemensker. Den anden var Hermann Blem fra Værmelandsgård i Aaker
Sommerholdet 1873
På sommerholdet 1873 blev det igen til et stort hold bornholmske piger på Vallekilde højskole, 13 i alt, det næststørste antal i denne periode.
Den første, der nævnes, er Hansine Dam fra Åkirkeby. Sandsynligheden taler for, at hun var fra Ladegård i Aaker sogn, lidt syd for Aakirkeby, født 6/2 1852 og altså 21 år under opholdet. Efter opholdet blev hun på et tidspunkt medejer af fødegården, som hun drev sammen med en bror og søster. I historiske overleveringer på Vallekilde Højskole hedder det imidlertid om hende, at hun blev husholderske hos Ernst Trier, efter at han var blevet enkemand for anden gang i 1881. Trier selv døde i 1893, og videre hedder det, at Hansine Dam siden hen i mange år nærmest blev "fast inventar" på skolen. Det sidste er dog ikke rigtigt. I efterfølgeren, Poul Hansens tid, var der ganske vist en kvinde ved samme navn i mange år, men hun var fra Ll. Myregård i Knudsker. Den Hansine Dam, det her drejer sig om, må efter nogen tid være vendt tilbage til Bornholm, og i 1884 blev hun gift med Anthon Peter Larsen fra Egeskovsgård i samme sogn og bosat dér. Han havde været elev på højskolen i Østermarie og senere på Vallekilde Højskole i 1873-74 (se nedenfor). Han døde imidlertid allerede i 1891, 36 år gammel. (Historien om Hansine Dam som "faste inventar" blev fortalt mig af højskolens 'historiker', Ida Frøkjær, ved et besøg på skolen i 1998).
Den næste fra 1873 var Karoline Espersen fra St. Strandbygård i Nylars. Hun blev gift med Marcus Kofoed, Siegård, Åker, er omtalt i det foregående.
På samme hold var også Laura Larsen, Aaker. Hun var formentlig fra Ll. Munkegård og dermed identisk med ægtefælle nr. 2 til den tidligere omtalte første bornholmske elev på Vallekilde Højskole, Kristian Koefoed fra Sigård, Aaker.
Endvidere nævnes en pige ved navn Freda Møller, Aaker. Der kan næppe være tvivl om, at det var Frida Marie Sofie Müller fra Vallensgård, født 6/3 1857 og altså 16 år under opholdet. Hun blev 10 år senere gift med Hermann Blem fra Værmelandsgård, og er omtalt i forbindelse med denne familie.
Om Mathea Madsen, Aakirkeby, ved vi kun, at hun sandsynligvis var datter af en daglejer Hans Madsen, men sammen med andre eksempler viser det, at det også for nogle børn af småkårsfolk lykkedes at komme på højskole.
Så er der to piger med efternavnet Kaas, Laura og Oliva Kaas. De var formentlig kusiner, begge 18 år. Laura var datter af en brænderiejer Kaas, Aakirkeby, og Oliva var fra Brandsgård i det østlige Aaker. En søster til Oliva Kaas, Katrine Kaas, var elev 1874, og endnu en, Dorthea Kaas, var elev 1878.
Endvidere er der Oliva Kure, som stammede fra Skrubbegård i Klemensker.
Familien Munk, Rågeskovsgård
På sommerholdet 1873 nævnes imidlertid også Karoline Munk, Ibsker. Det er så godt som sikkert, at hun var ud af familien Munk, Rågeskovsgård, og her er vi igen ved en af de store højskolefamilier. To år efter, sommeren 1875, fulgte to søstre efter hende som elever, Mathea Andrea og Karen Margrethe Munk. Forældrene hed Anders og Bodil Kirstine Munk, og de havde fået i alt 13 børn, hvoraf de 4 dog var døde. Moderen døde allerede i 1861, et år efter den sidste datters fødsel, 43 år gammel.
Karoline Kathrine Munk var nr. 4 af de 9 overlevende, født 6/9 1848 og dermed 24 år under opholdet. Hun blev senere gift med Rasmus Jakobsen, Sortegård i samme sogn og bosat dér. En søn, Andreas Jakobsen, som senere overtog gården, var elev på Ollerup Højskole 1900-01. Han blev gift med Ingeborg Pouline Kofoed fra Helletsgård, hvis forældre begge havde været elever på Vallekilde Højskole.
Mathea Andrea Munk var nr. 6 i søskendeflokken, født 9/2 1853 og altså 22 år under opholdet. Hun blev senere gift med Magnus Andreas Ipsen og bosat på ejendommen "Højene", som ligger på Højevejen i nærheden af tre oldtidshøje (i øvrigt samme vej som Brændesgårdshaven har adresse på). Af deres børn blev fem sønner og én datter senere elever på BHS i årene 1901-08. I næste generation blev det dog kun til to elever, Poul Ipsen fra Paradisgård og Harald Ipsen fra Bækkegård, begge i Ibsker.
Karen Margrethe Munk, som var nr. 7 i rækken fra Rågeskovsgård, blev født 17/12 1854 og var således 20 år under opholdet. Hun blev senere gift med Marcus Brandt og bosat i Nexø. De fik én datter, Anna Nicoline Brandt, som 1915 blev elev på BHS. Som ældre dame skænkede denne datter i øvrigt et pengebeløb til skolen.
Om den yngste datter fra Rågeskovsgård, Bolette Cecilie Munch, født 17/4 1880, ved vi, at hun var elev på højskolen i Østermarie i 1882. Hun blev senere gift med en smedesvend Jensen. De fik fire sønner, som alle blev håndværksmestre her på Bornholm. Den yngste af dem, Ejnar Jensen, som er manden bag firmaet Jensen, har selv fortalt, at han var på Vallekilde Højskole i sine unge dage.
Den broder, der overtog gården, Jens Hansen Munch, født 9/10 1850 som den 5. i rækken, har givetvis også været på højskole, mest sandsynligt i Østermarie. I næste generation kom der nemlig én søn og fire døtre fra gården som elever på BHS. En anden broder, Andreas Munch, blev avlsbruger i Strøby ved Åkirkeby. Derfra kom to døtre som elever på BHS.
Vinteren 1873-74
På dette vinterhold var der fem unge mænd fra Bornholm, hvoraf vi kender lidt til de fire. Den, der nævnes først er Markus Dam, Aakirkeby. Den lærer H. C. Dam, som blev nævnt i et af de første afsnit i denne skildring og som i mellemtiden var blevet lærer ved Aakirkeby Skole, havde en søn ved navn Johannes Christian Marcus Dam. Han er formentlig identisk med vedkommende elev. Han var født 27/10 1856 og var således 17 år under opholdet. En elev på vinterholdet 1886-87, Torval Dam, kan være identisk med en yngre broder, Thorvald Ludvig Svane Dam, født 1/9 1868 og således 18 år under opholdet. Markus Dam blev senere gift med Hansine Margrethe Hansen fra Vasegård, Åker, født 1859 og formentlig identisk med en elev på Vallekilde sommeren 1879. De overtog hendes fødegård, og to døtre blev senere elever på BHS.
De næste to fra samme vinterhold var Anton Peter Larsen og Hans Diderik Kofod, begge Aaker. Begge navne optræder også i en poesibog fra højskolen i Østermarie fra vinteren før, 1872-73, hvor Anton Larsen angiver at være 17 år og fra Egeskovsgård, mens Hans Kofod angives at være 15 år og fra Bagergård. De to kammerater er åbenbart blevet så optaget af højskolelivet, at de har valgt at tage endnu et ophold vinteren efter på Vallekilde, men der kan naturligvis også være andre årsager. Anton Peter Larsen, som var broder til Markus Blems kone, Julie, blev 1884 gift med Hansine Katrine Dam fra Ladegård, Åker, elev på Vallekilde Højskole 1873 (se ovenfor). Anton Peter Larsen overtog sin fødegård, men han døde allerede i 1891, 36 år gammel. Kammeraten, Hans Diderik Kofods blev senere lærer i Jylland og senere igen redaktør af et dagblad.
På samme hold nævnes også Andreas Larsen, Ll. Duegård, Åker, så hans hjemsted er uden videre sikkert. Hans fulde navn var Andreas Georg Larsen, født 7/11 1856, så han er altså fyldt 17 år i de første dage af opholdet. Han blev i 1880 gift med Laura Hansine Balle fra St. Myregård, ældre søster til den tidligere omtalte Johan Balle, som døde ung. I 1887 overtog de hendes fødegård, St. Myregård, men havde den kun i to år. Derefter overtog de i 1889 hans fødegård, Ll. Duegård, men allerede i 1891 døde han, 35 år gammel. Vi må nok regne med, at enken snart derefter har solgt gården til Alfred Koefoed fra St. Bakkegård (se nedenfor).
Vinteren 1874-75
På sommerholdet 1874 var der kun to bornholmske piger, men de er allerede omtalt i anden sammenhæng. På vinterholdet 1874-75 var der fire unge mænd fra Bornholm.
En af de fire var Hans Anker Sonne, Aaker. Han stammede efter al sandsynlighed fra Risegård, født 10/2 1856 og fyldte således 19 år under opholdet. Han blev i 1882 gift med Margrete Benie Kirstine Kofod fra St. Bukkegård, Aaker, født 13/2 1859 og som 16-årig elev på Vallekilde sommeren 1875. De blev bosat på Grubbegård i Pedersker. En søn og en datter samt senere en sønnesøn blev elever på BHS.
En anden på samme vinterhold var Alfred Kofod, Aaker. Han er sandsynligvis identisk med Alfred Claudius Koefoed fra St. Bakkegård, født 8/9 1856 og således 18 år under opholdet. Han blev senere gårdejer på Lille Duegård, Aaker. Tre sønner blev senere elever på BHS, men derimod ingen af fem døtre. Den ældste af døtrene, Margrethe Katrine Koefoed, har dog nok været på en anden højskole. Hun blev gift med Thorvald Ipsen fra Bækkelund, Aaker, og de blev gårdmandsfolk på en af Dyndebygårdene i Poulsker. Alle deres fem børn blev senere elever på BHS.
Familien Schou, I Skoven
På listen fra vinteren 1874-75 optræder også Hans Johannes Skov, Bodilsker. Eftersom efternavnet hører til de noget sjældne, er der ingen tvivl om, at han kom fra gården "I Skoven". Hans oldefar, som oprindelig hed Rasmus Hansen, havde i sin tid taget tilnavnet Schou efter gården. Hans Johannes Schou, som blev født 30/1 1858 og således fyldte 17 år under opholdet, var den ældste af ti søskende, hvoraf to dog var døde som ganske små. Han blev senere gift med Karoline Marie Sommer fra Kåsegård, Ibsker, og de blev bosat på ejendommen Mosevang i Bodilsker. De fik to sønner, hvoraf den ene, Johannes Mahler Schou i 1917-18 blev elev på BHS.
En søster og en broder til Hans Johannes Schou var senere elever på Vallekilde. Det var Sofie Skov, som var elev sommeren 1877, og Jens Skov, som var elev vinteren 1888-89.
Agnethe Sofie Schou, som hendes fulde navn var, blev født 8/10 1859 og var således 17 år under opholdet. Hun blev senere gift med Jochum Laurits Brandt fra Egesgård i samme sogn og bosat dér. De fik fem sønner, hvoraf den ældste døde som 14-årig. Af de andre blev tre senere elever på BHS. I den næsten generation blev det kun til to børn, der begge blev elever på BHS. Den ene var Anton Johannes Brandt, som overtog gården og blev gift med en datter fra Soldatergård, Aaker (omtalt ovenfor). Den anden, Jokum Ejnar Brandt, udvandrede til USA.
Den yngre broder fra gården I Skoven, Jens Kristian Schou, blev født 28/7 1868 og var således 20 år under opholdet. Han blev senere gift med Martha Hansen fra Lolland og de overtog fødegården. De fik fire døtre, hvoraf de tre senere blev elever på BHS.
Den yngste af flokken, Oluf Julius Schou, blev i øvrigt elev på BHS i 1897-98.
Holdene 1875-76
På sommerholdet 1875 var der syv bornholmske piger, hvoraf dem, der har kunnet identificeres, allerede er omtalt. Det gælder Oline Blem fra Værmelandsgård og Margrethe Benie Kirstine Kofoed fra St. Bukkegård, begge Aaker, samt de to søstre Mathea og Karen Munk fra Rågeskovsgård i Ibsker.
På det følgende vinterhold 1875-76 var der tre unge mænd fra Bornholm men ingen af dem er der sikre oplysninger om.
På sommerholdet 1876 var der fire bornholmske piger på holdet. En af dem, Anna Kaspersen, var datter af en snedker i Nexø; en anden, Dorthea Marie Larsen, var datter af en avlsbruger i Årsdale.
Desuden var der to piger fra Bodilsker, Hansine Hansen og Vilhelmine Hansen, som muligvis senere blev svigerinder. Førstnævnte Hansine Hansen kan være identisk med Hansine Pouline Kirstine Hansen fra Skovgård, født 16/10 1858 og halvsøster til Thor Kofoed, som skal omtales senere. Hun blev gift med Christian Hansen fra Vestre Slamragård, født 19/12 1857 og sandsynligvis elev på Vallekilde 1877-78. De blev bosat på hans fødegård og fik tre børn. En søn blev senere elev på BHS, medens en datter blev elev på Haslev Højskole.
Den sidstnævnte Vilhelmine Hansens identitet er væsentlig sikrere end Hansine Hansens, idet hendes fornavn hører til de ret sjældne. Hun er efter al sandsynlighed identisk med Vilhelmine Marie Hansen fra Vestre Slamragård og altså søster til ovennævnte Christian Hansen. Hun var født 13/6 1860 og fyldte således 16 år under opholdet. Hun blev tre år senere som 19-årig gift med Thor Kofoed fra Skovgård i samme sogn og bosat dér. Thor Kofoed var født 20/12 1853, havde været elev på Freerslev Højskole 1871-72 og tog igen på Vallekilde Højskole i 1878-79. De vil blive nærmere omtalt længere fremme i forbindelse med en nærmere omtale af ham.
Vinteren 1876-77
Denne vinter blev det til det største hold bornholmske mænd på Vallekilde Højskole, 11 i alt. Et par af dem, Hans Anker Larsen og Jokum Peter Blem, er allerede omtalt. Om flere af de andre gælder, at holdepunkterne for en nærmere identifikation er små.
Den første i rækken, Johannes Jensen, kom formentlig fra Råbygård, født 19/3 1853 og fyldte således 24 mod slutningen af opholdet. Han blev senere gift med Bodil Cathrine Sonne og de blev bosat på en af Dyndebygårdene (35. slg.). To sønner og i næste generation en sønnedatter blev senere elever på BHS.
Af de andre er det næsten sikkert, at Niels Svendsen Dam kom fra St. Kirkebogård i Poulsker. Han blev senere gift med Mathea Katrine Marcher fra Tornegård i samme sogn og bosat dér.
Om de resterende 7 er der kun usikre eller slet ingen oplysninger.
Sommerholdet 1877
På sommerholdet 1877 toppede antallet af bornholmske elever, idet ikke mindre end 14 piger havde fundet vej til Vallekilde Højskole. Et par enkelte af dem er allerede omtalt i det foregående, fordi en eller flere af deres søskende havde været der før. Det gælder Sofie Skou, I Skoven, Bodilsker, og Rebekka Julie Larsen, Strangegård, Klemensker. Af de øvrige kan vi lidt nærmere identificere tre.
Kristine Svendsen, Aaker, var formentlig fra Østre Ellesgård. Hendes fulde navn var Elisabeth Christine Svendsen, født 12/9 1855 og således 21 år under opholdet. Hun blev gift med Andreas Peter Ipsen, født 21/12 1859 og sandsynligvis elev på Vallekilde 1877-78. Han var søn af hjulmager Mogens Peter Ipsen, som havde været med i kredsen bag Lucianus Kofod, da denne oprettede den allerførste højskole i Aakirkeby i 1856-58. Andreas Ipsen blev senere malermester i Aakirkeby.
Johanne Karoline Ipsen, Pedersker, er formentlig identisk med en datter fra Slettegård, født 30/3 1859 og altså 18 år under opholdet. Hun har muligvis været elev endnu en gang, idet hun kan være identisk med den Johanne Ipsen, der i sommeren 1882 var den eneste bornholmske elev. En ældre søster til hende, Andrea Ipsen, er muligvis identisk med en elev af det navn på Freerslev Højskole i 1872. Johanne Ipsen blev senere lærerinde og overtog i 1887 en lille friskole i Aakirkeby. I 1897 blev hun fast lærerinde ved Aakirkeby Borgerskole. Hun var med i bestyrelsen for en støtteforening for elever på Østermarie-højskolen, og hun bidrog med et beløb til den nye højskole ved Ekkodalen.
På samme hold er der også en anden Johanne Ipsen fra Pedersker. Hun er sandsynligvis en datter fra Aspesgård, og hun hed i øvrigt også Karoline til mellemnavn. Denne Johanne Ipsen blev i 1885 gift med Rasmus Madsen fra Nr. Snede i Jylland, og de overtog hendes fødegård, Aspesgård. Tre børn derfra, en søn og to døtre, blev senere elever på BHS.
Holdene 1877-78
På vinterholdet 1877-78 var der 6 unge mænd fra Bornholm. Den første, der nævnes, er den oven for omtalte Andreas Ipsen, som formodentlig var søn af hjulmager Ipsen, Aakirkeby.
Den tredie fra dette hold var Kristjan Hansen, Bodilsker, et såre almindeligt navn, men sandsynligheden taler alligevel for, at han var identisk med den ovenfor nævnte Christian Hansen fra Vestre Slamragård, idet der var flere børn derfra, der også kom på højskole. Foruden den allerede omtalte søster, Vilhelmine, som havde været på Vallekilde, havde en ældre søster, Johanne Kirstine Hansen, været elev på Freerslev Højskole i 1872, og en yngre søster, Caroline Agnethe Hansen blev i 1882 elev på højskolen i Østermarie. Christian Hansen blev født 19/12 1857 og fyldte således 20 år under opholdet. Han blev som også tidligere nævnt senere gift med Hansine Pouline Kirstine Hansen, som var født og opvokset på Skovgård, men på det tidspunkt var hjemmehørende på en af Langedebygårdene.
Den femte fra vinteren 1877-78, Julius Larsen fra Strangegård i Klemensker er allerede omtalt. De tre andre har ikke kunnet nærmere identificeres.
På sommerholdet 1878 var der syv bornholmske piger. Den eneste, der skal nævnes her, er den sidste på listen, Line Blem, som dog må være Oline Blem, som altså da havde sit andet ophold på Vallekilde. Hun er allerede omtalt ovenfor.
Skovgårds-familien
På vinterholdet 1878-79 var der ifølge listen kun to bornholmere. Den førstnævnte, Hans Peder Pedersen, Rønne, kender vi ikke noget nærmere til.
Men den anden, Tor Kofod, Bodilsker, er efter al sandsynlighed identisk med den allerede omtalte ældste søn fra Skovgård. Han var født 20/12 1853 og havde allerede i 1871-72 som 18-årig været elev på Freerslev Højskole. I denne skoles elevprotokol benævnes han Ole Hansens Thor Kofod. Som også skildret i den anden artikel, hænger det sammen med, at hans rigtige fader, Poul Kofoed Pedersen, døde, da han kun var tre år gammel. Moderen giftede sig et par år senere med Ole Hansen, med hvem hun fik fem børn mere.
Syv år efter opholdet på Freerslev Højskole tog Thor Kofoed altså endnu et højskoleophold, denne gang på Vallekilde Højskole som 25-årig. Et halvt års tid efter opholdet, i september 1879, blev han som også tidligere omtalt gift med Vilhelmine Marie Hansen fra Vestre Slamragård og de overtog formentlig ved samme tid fødegården. Moderen og Ole Hansen flyttede så til hans fødegård i Langedeby.
I tidens løb fik Vilhelmine og Thor Kofoed i alt 10 børn, hvoraf én dog døde som lille. Alle de andre 9 blev senere elever på BHS og dermed blev de en af de største søskendeflokke, der har været elever. I antal overgås de kun af familien Andersen fra Dammegård i Østerlars, hvorfra der kom 10 børn som elever på BHS, og op på siden af dem kommer senere kun én anden søskendeflok fra Tyndekullegård og Bolbygård i Klemensker, hvorfra der også kom ni søskende (at der nævnes to gårde skyldes, at familien flyttede i løbet af perioden).
Af de ni søskende fra Skovgård blev den ældste, Valborg Kofoed, uddannet til husholdningslærerinde og fik sit virke på Sorø Husholdningsskole. Som 33-årig fik hun imidlertid meningitis og døde af det på vej til rigshospitalet kort før jul 1913. En anden af døtrene, Agnethe Kofoed, blev gift med en gårdmand fra Fyn og bosat derovre.
De andre syv blev alle gårdmænd eller gårdmandskoner her på Bornholm, Kathrine Kofoed, gift Bendtsen, på Smørengegård (10. slg.), Poul Kofoed først på fødegården Skovgård og senere på Kanikkegård i Klemensker, Astrid Kofoed, gift Brandt Kofod, på Brandtsgård i hjemsognet, Hans Olav Kofoed på Hundshalegård i Aaker, Jochum Kofoed på Baunegård i Pedersker, Thor Gunnar Kofoed på Knarregård i Ibsker, og Bodil Kofoed, gift Hansen, på Gadegård i hjemsognet. Fem af ægtefællerne havde også været elever på BHS.
En af de syv, Thor Gunnar Kofoed og hans kone, Astrid Hansine, f. Jensen, som havde været elev både på BHS og Vallekilde, forblev barnløse, men de andre seks fik tilsammen 39 børn, hvoraf 27 senere blev elever på BHS. Dermed er denne familie den absolut største "højskolefamilie" med tilknytning til Bornholms Højskole. Ni af disse elever overlapper dog to andre familier, nemlig de fire fra Kanikkegård i Klemensker, der er fælles med Strangegårds-familien, og fem fra Baunegård i Pedersker, der er fælles med Dammegårds-familien fra samme sogn. Trods det er de dog fortsat den største familie.
Det skal dog tilføjes, at dette mønster ikke længere var typisk. Mange af de yngste af netop denne familie var først elever i perioden 1935-45, hvor elevtallet ellers faldt til meget små størrelser, og det flere gange tegnede til, at skolen ikke kunne overleve. For en del forældre var det imidlertid en hjertesag, at skolen overlevede, og der er sikre efterretninger om, at en del direkte støttede den ved at "sende" deres voksne børn derind som elever i stedet for at lade dem tage til en anden højskole. Det gælder utvivlsomt flere af netop Skovgårds-familien.
Sommerholdet 1879
Sommerholdet 1879 blev det sidste med forholdsvis mange bornholmere på Vallekilde Højskole, 12 i alt. Det er et af de hold, vi ikke ved meget om. Seks af pigerne ved vi således intet om, og de oplysninger, der er om de andre, er ret usikre.
Den fjerde på listen, Julie Nielsen, Aaker, er dog sandsynligvis identisk med Julie Gerda Nielsen fra Stangegård, født 6/4 1860 og således 19 år under opholdet. Hun blev i 1885 gift med Hans Munch fra St. Hallegård i Aaker, født 1855 og i vinteren 1873-74 elev på højskolen i Østermarie. De blev bosat på Dammegård i Pedersker (som ligger umiddelbart nord for Peders Kirke). De fik ni børn, hvoraf de otte senere blev elever på BHS. En af sønnerne ville ikke være landmand, men kom i snedkerlære, "og så skulle han ikke på højskole", hed det fra en i familien. Udtalelsen viser, at det dengang var en udbredt opfattelse, at højskolen nærmest kun var for landboer.
I næste generation af Munch-familien fra Dammegård sendte syv af de ni søskende én eller flere af deres børn på BHS. Det blev til 18 i alt, heriblandt en søn af den nævnte snedker. Om en enkelt af de andre ved vi, at hun var elev på Ollerup Højskole i 1935. Munch-familien fra Dammegård er således endnu en af de store højskolefamilier, men en del af dem er dog fælles med andre familier; således Skovgårds-familien og Ågårds-familien.
Julie Nielsen var i øvrigt den ældste af seks søskende fra Stangegård i Aaker, hvoraf to dog var døde som små. Om de andre ved vi, at i hvert fald to brødre også har været på højskole. Den ene var Hans Martin Nielsen, som var elev på højskolen i Østermarie i brødrene Bøgeskovs tid. Han blev senere lærer, og virkede i sine sidste mange år på Grødby Skole i det sydøstlige Aaker. Han blev gift med Caroline Sørensen fra Ribe-egnen, som havde været elev på Vallekilde. De fik 10 børn, hvoraf tre blev elever på BHS. En af dem var sønnen Vilmer Juul Nielsen, senere gårdejer på Ll. Grammegård, som senere igen i sin egenskab af formand for højskolens bestyrelse skulle få meget stor betydning for denne. To af hans døtre blev elever på BHS i 1950-erne.
Den anden broder var Jens Theodor Nielsen, som var elev på højskolen i Østermarie i 1890-91 - i øvrigt på samme hold som Martin Andersen (Nexø) - og senere blev elev på det tredie hold 1895-96 på BHS. Han blev gift med Anna Cathrine Andersen fra Ø. Engegård i Vestermarie og de overtog hans fødegård. De fik tre sønner, der alle blev elever på BHS. I næste generation blev det også til tre elever på BHS.
Af de andre piger fra 1879 er Hansine Hansen allerede omtalt. Om de andre ved vi som nævnt kun lidt.
Som det kan ses af listerne, tog antallet af bornholmske elever på Vallekilde højskole meget af i den sidste halvdel af den her omhandlede periode. Det stemmer i øvrigt overens med situationen for højskolen i Østermarie i det samme tidsrum, hvorimod det ikke gælder Vallekilde Højskole generelt. Der nåede man netop i denne tid et højdepunkt med mere end 200 elever på nogle vinterhold.
Af de bornholmske elever fra hele denne periode skal kun omtales nogle få, som der foreligger reelle oplysninger om, og som ikke tidligere er nævnt.
På vinterholdet 1880-81 optræder Janus Romann, Poulsker. Han stammede fra Bjergegård i dette sogn, født 1862 og altså 18 år under opholdet. Han blev først ejer af 7. slg. Tjørnebygård, men gik senere ind i andet erhverv og blev forretningsbestyrer i Nexø. En søn blev senere elev på BHS.
På vinterholdet 1884-85 optræder Peder Larsen, Bodilsker. Han kan være identisk med Andreas Peder Larsen fra Døvregård (11. slg.), født 21/10 1859 og altså 25 år under opholdet. Han overtog senere fødegården, og en søn blev senere elev på Vallekilde og en anden søn elev på BHS.
På sommerholdet 1886 optræder Trine Kofod, Aakirkeby. Hun er sandsynligvis identisk med Trine Bolette Koefoed, født 17/3 1869, datter af avlsbruger Absalon Hansen Koefoed. Hun blev 1894 gift med Nikolaj Julius Svendsen fra Sandegård i Østerlars, som havde været elev på BHS på det allerførste hold fra januar 1894. Han havde sandsynligvis tidligere også været elev på højskolen i Østermarie. De blev bosat på Lille Munkegård i Aaker, og de fik 6 børn, 3 sønner og 3 døtre, der alle senere blev elever på BHS. To af sønnerne blev senere også elever på Roskilde Højskole. Nikolaj Julius Svendsen blev senere formand for elevforeningen og senere igen formand for Bornholms Højskoles bestyrelse.
På sommerholdet 1887 optræder Anna Marie Dam, Vestermarie. Hun er formentlig identisk med en datter af samme navn fra Smørengegård (11. slg. - senere Aaby Dam). Hun var født 3/12 1868 og altså 18 år under opholdet. Hun blev senere gift med Andreas Peter Mortensen fra Engegård i Rutsker og bosat samme sted. En søn, Alvin Andreas Mortensen, blev elev på BHS i 1909-10. Han overtog senere gården, og af hans i alt 9 børn blev 4 døtre og én søn elever på BHS i årene 1939-48.
På sommerholdet 1889 optræder Anine Holm, Povlsker. Hun er formentlig identisk med Anine Katrine Holm fra Tjørnebygård (8. slg.), født 1869 og altså 20 år under opholdet. Hun blev året efter gift med Johan Peter Johansen fra Egebjerg i Odsherred og bosat på fødegården. En søn af dem blev elev på BHS 1915-16, og en datter af ham blev elev 1941.
På samme hold optræder Valborg Kofod, Rønne, som er den sidste, der skal nævnes. Der er en vis sandsynlighed for, at hun var datter af Jochum Peter Kofoed, som stammede fra Ågård i Pedersker, men på daværende tidspunkt var lærer og klokker i Rønne. Datterens fulde navn var Valborg Cathrine Kofoed, født 4/1 1872 som den ene af et par tvillinger. Hvis det var hende, var hun altså 17 år under opholdet, og hun blev senere lærerinde i faderens hjemsogn, Pedersker.
Lidt statistik
Som anført i begyndelsen af denne skildring var der i de år, det her handler om, 1868-90, i alt 168 bornholmske elever på Vallekilde højskole, 66 mænd og 102 piger. Heraf ser det ud til, at én mand og tre piger har været elever to gange. Det er der dog ikke taget hensyn til i de følgende beregninger.
Som det er fremgået, fordeler eleverne sig imidlertid ret ujævn over perioden med ret mange på nogle hold og kun ganske eller ingen få på andre. Hvis vi inddeler den 22-årige periode i to 11 års perioder, viser det også en betydelig forskel. I årene 1868-79 var der således 54 mænd og 70 piger som elever på skolen, ialt 124. I årene 1880-90 var der derimod kun 12 mænd og 32 piger, ialt 44, kun ca. en trediedel af den første periode.
Hvis vi derefter ser på, hvorfra på Bornholm eleverne kom, viser der sig også betydelige forskelle. Alene fra Aaker sogn var der 43, ca. 1/4 af dem alle. Lægger vi dertil Aakirkeby med 18 elever, kommer vi op på 61, og så bliver det fra det område mere end 1/3. Af andre sogne med et ret stort antal var der Bodilsker med i alt 18, Pedersker med 14 og Ibsker med 12. Tilsammen bliver det fra disse sogne til i alt 105, altså et pænt stykke over halvdelen. Resten er jævnt spredt fra hele øen. Det er således meget klart, hvor den grundtvigske højskolebevægelse fik sin største tilslutning.
Disse tal bør dog også ses i forhold til befolkningsantallet, hvilket dog ikke forandrer helhedsbilledet ret meget. Til denne beregning har jeg taget folketallet i de enkelte sogne i 1880 som grundlag og som forholdstal set på, hvor mange promille af dette folketal antallet af elever udgør. Her viser det sig, at Aakirkeby ligger i toppen med et forholdstal på 23, Aaker sogn har 17, Bodilsker 14, Pedersker 13. Knudsker kommer nu op på 10, mens Ibsker må nøjes med 8.
Denne tendens med hensyn til elevtilgang skulle i øvrigt i det store og hele vise sig at holde stik, når det gælder den senere tilslutning til Bornholms Højskole. I hele perioden fra 1893 og frem til 1950-erne var det med lidt variationer de samme sogne, der lå højest med antallet af elever. Vestermarie sogn kom dog hurtigt med og kom op på det næsthøjeste forholdstal.
At Aakirkeby og dens opland således talmæssigt ligger højest forekommer ret indlysende, eftersom det er ret tydeligt, at det var her bevægelsen begyndte og blev organiseret af nogle ledende skikkelser. Ellers må noget af variationen nok også tilskrives påvirkningen af de stedlige præster i perioden. For Aaker-Aakirkeby er P. K. Algreen allerede nævnt, og fra Pedersker nævnes Henning Jensen som en, der fik megen betydning. Han var i 6 år, 1873-79, præst i dette sogn. Senere antydes det, at pastor Hans Møller, som var sognepræst i Vestermarie 1896-1929 øvede betydelig indflydelse i den retning.
Afsluttende bemærkninger
Som nævnt i indledningen gav flere udsagn i valgmenighedens festskrift fra 1919 indtryk af, at Vallekilde Højskole med Ernst Trier i spidsen havde haft en væsentlig betydning for den tidlige grundtvigske bevægelse på Bornholm. Efterforskningen af de bornholmske elevers videre familiemæssige forhold, som jeg har redegjort for i det foregående, har for så vidt kun bekræftet dette. Dette, at mange af dem senere sendte så mange af deres børn som elever til BHS, taler sit tydelige sprog herom. Det gælder dog ikke blot elever fra Vallekilde Højskole. I de forholdsvis få tilfælde vi har efterretninger herom, kan det samme siges om elever fra andre højskoler, Hindholm, Grundtvigs Højskole, Freerslev, de tidlige højskoler på Bornholm og evt. flere, f. eks. Kolds skole på Fyn.
Der kan vist næppe være tvivl om, at mange af disse elever fra den tidlige højskoletid er blevet så optaget af det, de mødte og blev delagtiggjort i under opholdet, at det også måtte komme deres børn til gode, uanset, at det også var en betydelig omkostning for dem.
Som vi har set, kom dette også i en del tilfælde til at gøre sig gældende for den næste generation. Det kom blot ikke til at gælde generelt, for allerede i denne tredie generation gjorde en vigende tendens sig gældende, ikke blot her på Bornholm, men også i landet som helhed. Og når vi når frem til fjerde generation, som kom i højskolealderen fra omkring 1950, blev det kun til ganske få fra de oprindelige kredse her på Bornholm. De sidste to, hvis familiemæssige forhold er helt klare, var elever på BHS i henholdsvis 1958 og 1963.
Selvom højskolebevægelsen således fra omkring 1930 gradvis mistede sin betydning for elevtilgangen til højskolerne - og vel i det store og hele efterhånden er svundet ind til noget meget småt, er der for mig dog ingen tvivl om, at denne bevægelse, det såkaldt folkelige bagland, i de første mange år var en helt afgørende forudsætning for højskolernes succes. Uden den familietradition, der opstod i 1. og 2. og til dels også i 3. generation havde skolerne næppe overlevet de første årtier som selvstændige, frie skoler.
Man kan sige, at med det dannelsesmønster for en stor del af landbobefolkningen, som denne familietradition egentlig var udtryk for, fik folkehøjskolen efterhånden så stærk en position i det danske samfund, at den har kunnet overleve siden, selv om det oprindelige grundlag for dens eksistens lidt efter lidt forsvandt. Der blev skabt et renommé, som skoleformen har kunnet leve højt på længe.
Situationen i de sidste mange år er imidlertid blevet meget anderledes, og med de store ændringer i samfund og livsformer, der er sket, er højskolerne med tiden også blevet til noget væsentlig anderledes end de oprindelige var. Men det er for så vidt en anden sag.
Kildematerialet:
Til grund for identifikationen af Vallekilde-eleverne ligger først og fremmest en række stamtavler, hvoraf de vigtigste er følgende:
Bidstrup: Stamtavle over Familien Koefoed, Koefoedgaard.
Stamtavler over Familierne Jochumsen og Schou (m. fl.).
Stamtavle over Familien Blem.
Lauegaards-Familien.
Desuden har jeg gjort brug af Christian Kures gårdfortegnelse og folketællingslister for Aaker, Aakirkeby, Pedersker, Bodilsker og Ibsker sogne.
Den videre skildring af de familiemæssige forhold og forbindelsen til Bornholms Højskole bygger naturligvis på min tidligere efterforskning omkring de bornholmske landboelever, hvor de nævnte stamtavler også hørte til nogle af de væsentligste kilder.