|
Bornholm, den 28. April 1882.
Ankommen til Øster Marie kl. to efter en slem Sejltur. Efter en god Middag og en lille Søvn, rask igen.
- - -
30. April.
I Dag skrevet Brev hjem, og i Eftermiddag været i Besøg på Ravnsgård.
- - -
1. Maj.
Været et afskyeligt Regnvejr hele Dagen, men henimod Aften klaret op, og så gik vi i Besøg på "Grammegård" hos Kählert*), Manden dér hentede os i Nexø. Det er herlige gjæstfrie folk, bare vi kunde forstå hvad de siger, men det kommer vel nok.
------
*) Der er formentlig en afskrivningsfejl her. Ejeren af Grammegård hed Kjøller, og han havde altså hentet de tre stevnske piger, da de kom med rutebåden til Nexø. Gården ligger i øvrigt mindre end én kilometer fra skolen.
- - -
2. Maj.
I formiddag var vi nede i en dal, og så Granåkkestenen*), det var mærkeligt og se disse store Klipper, der var vel hundrede af Klipper, som lå der så støt og roligt i Åen.
-----
*) Der må også være en fejl her. Det skulle givetvis have været Grånakkestenen.
- - -
3. Maj.
I dag blev Skolen åbnet med et Møde kl. 3. Først sang vi den "Er Lyset for de lærde blot", derefter den "Sara er død, i sin enlighed", hvorpå Ludvig Bøgeskov talte en del om Abraham og Elieser, og derefter forklarede og sammenlignede vort forhold til Vorherre i sammenligning med deres. Derefter sang vi den "Kun Ord som går i søgn og Sang"*), hvorpå Johan Bøgeskov talte om Livsoplysningen, der gives på Højskolen, til Slutning berørte han også Børneskolen, der fik Statsskolemestrene en rigtig rap.
-----
*) "Kun ord som går i sagn og sang"
- - -
Den 4. Maj.
I dag har det været første dag i Skolen; men det er dog ikke blevet til ret meget med at bestille noget, da Tiden er gået med at gøre indkøb og med at ordne alting. Begge Lærerne har holdt hver et Foredrag. Ludvigs var især om at indskærpe os Husets "Love", de vare nu ikke særdeles strenge. Johan holdt et rart Foredrag, har forklarede os hvad der var Højskolens Mål, det var nemlig først og fremmest at få Menneskene til at kjende sig selv, blive sig selv rigtig bevidst, og lære sin Gud at kjende. Han sagde ligeledes at der skulde stå over hver Højskoledør, "Kjend dig selv". Ja Gud give jeg måtte lære at kjende mig selv, at jeg dog måtte få Velsignelse af at være her i sommer.
- - -
Store Bededag den 5. Maj.
I formiddags skrev jeg brev til Kjøbenhavn.
Der var ingen i Kirke, men Ludvig holdt Oplæsning for os i stedet for. I eftermiddag kom her så mange fremmede, og så var vi ude og se det mærkværdige Randkløver, det er mageløs at se disse store grå klipper, så spaltrede og sønderrevnede som de vare.
- - -
6. denne.
I dag har vi rigtigt begyndt på Skolen, det er underligt nok nu i førstningen, når man skal i de gamle folder med at sidde på skolebænken. Straks, efter at vi havde havt morgensang, kom Johans Kone ind og læste op for os af "Han og Hun"*), derefter havde vi Tegning, og så holdt Johan foredrag om Verdens Skabelse. I eftermiddag havde vi Skrivning og Håndarbejde, derpå holdt Johan to Foredrag, det første var mageløs dejligt, det var om Barndomsmindet, havde vi gode Barndomsminder, så ville de kaste glans ud over hele Livet. "Vort Folk", sagde han, "har også havt sin Barndomstid", og det vilde han siden fortælle om, thi det var godt om man kendte sit Folks Historie. Det andet foredrag var om Poesi og Digtningens Verden, det var også meget godt, men man får så meget på en gang at høre, så man næppe kan rumme det alt sammen.
-----
*) En fortælling af den norske forfatter Kristoffer Janson, som blev meget brugt til oplæsning i højskolernes første mange år.
- - -
Johans kone, Karoline, sammen med en flok piger. Hun står som nr. 2 fra venstre i bageste række. Karen Jensen sidder foran som nr. 1 fra venstre.
Billedet er muligvis taget under et besøg i et privat hjem, idet kvinden, der står som nr. 2 fra højre øverst har været antaget at være kone på Ravnsgård.
|
- - -
7. Maj.
I dag har jeg ej kunnet være med at høre noget; thi jeg har en forskrækkelig Tandpine, Johan er min Doktor, jeg har været inde hos ham mange gange og taget Medicin ind til Tænderne. Han gør sig megen umage med at finde det rigtige Middel. Jeg har for tiden så megen ro, så jeg har skrevet Brev til Farbroders Margrethe.
- - -
d. 8.
I dag har jeg da havt nogenlunde ro i tænderne, så jeg har kunnet være med i Skolen. Vi har havt retskrivning i regning m. m. Ludvig har læst op for os af den fortælling "Mikkel Hertugs Plejebørn". Johan holdt et foredrag i aftes, hvor han beskrev os Danmark, med alle dets ejendommeligheder.
- - -
9. Maj.
Det har været et rigtigt forskrækkeligt regnvejr og blæsevejr i dag, og så har vi begyndt at synge tostemmig sang; men det vilde ikke rigtigt gå, da det er første gang.
- - -
Den 10. Maj. -
I dag har det været en mærkedag for mig, da jeg er fyldt mit 20. tyvende år, jeg kan næsten ikke forstå at jeg kan være så gammel; men det er jo tilfældet alligevel. Årene svinder hen for os og vi ved ikke hvor de bliver af. Det har egentlig været en god fødselsdag for mig på en måde; thi Johan og Ludvig har holdt hver et mageløst godt foredrag. Johan talte om syndefaldet, og udviklede det, så dybt og alvorligt, at det kunde ikke andet end gøre indtryk på os. -
Ludvig fortsatte sin fortælling om Ansgar fra den foregående dag; men gik derfra ud og fortalte noget om sit eget liv. Han mindedes sin sidste rejse, hvor han var i Rødvig og holdt foredrag. Nu ja, det er vist ikke værdt at skrive videre om det, han var så bevæget da han mindedes hvorledes Vorherre havde tugtet ham dengang, fordi han stolede formeget på sin egen kraft. Han sagde vi skulde altid huske på og aldrig forgude Talere, men kun betragte dem som et redskab i Guds hånd. - Johan holdt foredrag iaftes, hvor han skildrede os det danske folk: "Jyderne" sagde han, "vare forstandsmennesker, Fynboerne fantasimennesker, Sjællænderne derimod følelsesmennesker, Bornholmerne kunde han nok regne med til fantasimennesker. Jyderne vare i reglen kolde, forstandsberegnende mennesker, de vare seje inden de kom med på noget nyt, men kom de det først, kunde man også være vis på at de ikke gav slip igen. Fynboerne vare derimod så lette at få med på al nyt; men de faldt også snart fra igen. Sjællænderne vare derimod følelsesmennesker, de var egentlig de mest hjærtelige; men de havde det tilfælles med Jyderne, at de vare sene at få med, når der skulde noget nyt frem.
- - -
Den 14. Maj. -
I dag har vi været i Nazarets-Kapellet, hvor Ludvig holdt foredrag, han talte om Dåbspagten, det skulde nok egentlig være en indledning til den række foredrag, han har i sinde at holde der i sommer.
- - -
------------------------
Til toppen af højre spalte
|
Den 15. Maj. -
Igen en mærkedag; thi det er Birgittes fødselsdag, hun er 29 år gammel - hvem skulde egentlig tro det, første gang jeg så hende syntes jeg, at hun måtte være højst 22 år gammel.
- - -
Den 16. -
Johan har i dag talt, i sit foredrag, om det danske folks jævnhed. Vi skulde blive vor danske natur tro, og ikke tage så meget efter de fremmede sæder og skikke; men frem for alt skulde vi tale det danske tungemål; men det danske sprog var jo desværre blevet foragtet, især i ældre tider, som Digteren siger om de fornemme: "Med Fruerne fransk og tysk med sin hund; men dansk med sin tjener han talte".
- - -
Den 17. -
Det var rigtignok en ram til os, da Ludvig i sit foredrag kom til at omtale at vi mennesker skulde vogte os for at føre sladder. Hvad der var betroet os af en ven eller veninde, ja selv om det ikke var nogen der stod os nær, så, når det var betroet os som en hemmelighed, skulde vi vogte os nøje for og ikke skuffe denne sjæl, der havde sat sin lid til os ved at forråde ham eller hende; thi der kunde ske stor synd dermed, de kunde gærne tabe hele deres tro til menneskene. Men desværre det går jo så tit sådant alligevel, dog kender jeg enkelte, som kunde bevare ord der var betroet dem, til deres dødsdag.
- - -
Den 18. Maj -
Nu har vi været i Skoven, der var Højlyngen ude bag, det strøg hvor vi var, kaldes "Blåkulla"dalen "Rævehald", nu ved jeg da hvordan Højlyngen ser ud, men det var rigtignok over min forventning. Der var så smilende grønt og frodigt med træer og buske; men oppe på klipperne voxede kun den brune lyng.
- - -
Den 20. -
I dag har Ludvig begyndt at fortælle om Skolelærerlitteraturen, han har skildret os Anton Nielsens forfattervirksomhed, hvorledes hans Bondefortællinger gjorde så stor lykke, at de ere bekendte over hele landet. Med det samme omtalte han den ægte dannelse og den uægte. Den uægte var folk så tilbøjelige til at lægge sig efter, man tragtede efter at blive fin og fornem og komme til at efterligne fine folks væsen og manerer. Men det kunde dog aldrig lykkes bønder rigtigt,; de kunde ikke fornægte deres stand; thi "hvad der er klinet på, regner af". Men det var heller ikke det vi skulde lægge os efter, ti det var i grunden kun hult og tomt væsen alt sammen. Derimod den ægte dannelse, som kom indefra, hvor ånden fik lov at råde, den vilde nok give det ydre sit præg også.
- - -
Den 21. -
I sit foredrag i formiddag skildrede Johan husbonde og tyendes forhold overfor hinanden. Han fortalte først om den gamle Elieser, som Abraham sendte bort for at hente Isak en hustru, hvorledes han ikke alene havde agtelse og tillid, men også kærlighed til sin herre, ti det var det, at husbondfolk skulde lægge vind på at få tyendet til at få agtelse, men først og fremmest tillid til dem, så vilde kærligheden nok følge efter. Men det var det der manglede i vore dage, at tyendet blev ingen tillid eller tiltro vist, deraf kom også det dårlige forhold på begge sider, ti det kunde ikke hjælpe at tyendeloven blev brugt i al sin strenghed eller den blev skærpet, det vilde kun gøre ondt værre, og få menneskene til at trælle. - Mennesket må have agtelse for sig selv, og agtelse og tillid til sin næste; ti vi ere alle skabt i Guds billede.
- - -
Den 24. Maj. -
Ludvig talte i dag om Knud den stores Tog til England, kom så tilslut til at nævne "Tym Sællandsfar" hvorledes han med en bøgegren til Banner, sporede de danske frem til tapperhed, så de vandt sejr over fjenden. Han kom også til at omtale det tvungne militærvæsen, der var sjælden nogen ungersvend der gik fornøjet i den skole, derfor kunde de heller ikke så godt på kampens dag, stride for fædrelandet som hvis det havde været en frivillig sag. Men den tid skal nok komme, da det tvungne fædrelandsforsvar skal ophøre og der i stedet skal være Skytte- og Gymnastikforeninger trindt om i landet, da vil nok enhver frivillig møde i kampen for Fædrelandet, og kommer så ånden over folket, da kunde vi nok være visse på sejer.
- - -
Den 25. -
I dag har Ludvig begyndt at fortælle os Hellig-Olavs saga, det kan nok være han kan skildre det mageløs, og så bagefter forklare det. Han sagde at hvert menneske havde sit forbillede her i livet, vi måtte ikke sætte dette for lavt. Jeg troer hans forbillede må være Hellig-Olav, ti sådan som han skildrede hans syner og drømme har jeg aldrig hørt det før, men jeg kan ikke nedskrive det som jeg hørte.
- - -
Den 27. Maj gik jeg med Karoline Hansen til hendes hjem i Boelsker*). Vi gik fra skolen kl. 4 og nåede dertil kl. 7.
Pintsedag var vi i kirke, det var første gang jeg var i kirke på Bornholm. Præsten var vist en meget dygtig prædikant, han gjorde sig da i al fald megen umage med at forkynde Ordet og det var godt at høre at det ikke var ham ligegyldigt enten tilhørerne fik opbyggelse deraf eller ej. Han havde nogle temlig kraftig fagter på sig, såsom ved at slå i prædikestolen næsten ved hvert ord. - Jeg troer det vil vare længe, inden jeg hører nogen præst, jeg kan så godt forstå, som vor kære Glahn derhjemme. - - Fra kirken kørte vi så hen til en gård, som kaldes Skovgård, fordi der er så mange småskove trindt omkring, hvor Karolines søster boede. Det var rigtignok en dejlig egn deromkring, småskove var der trindt omkring, selve gården lå på en bakke, ved den nordre side strakte Højlyngen sig, hvorfra man havde udsigt vidt omkring. Der var et sted, hvor der stod en mængde store stene oprejste, de kaldtes bavtastene; der menes at der har været begravelsesplads for de gamle hedenske kæmper. -
-----
*) Karoline Hansen kom fra Vestre Slamregård i Bodilsker, som ligger godt 2 km vest for Nexø.
- - -
Den 29. Maj. -
Var vi oppe på "Klintebakken" hvorfra man havde en mageløs vid udsigt over den søndre del af øen. Om eftermiddagen kjørte vi så fra "Slamregården", og fra dens gjæstfri beboere; ti det må jeg rigtignok sige at Bornholmerne er mageløs gjæstfrie. Vi kjørte så gennem Aakirkeby til Almindingen, det var rigtignok en smuk skov, men vi fik kun så lidt af dens mærkværdigheder at se, da det blev et skyllende regnvejr, så måtte den udflugt opsættes til en anden gang, vi kørte så hjem til Højskolen, kl. var otte da vi kom der. Således endte denne Pintseferie, men jeg er da glad ved alt hvad jeg har set og oplevet i disse dage. -
- - -
Den 30. Maj.
Ludvig fortsatte i dag sit foredrag om Kong Olav, hvorledes han sit drømmesyn så sin Gudfader Olav Trygvason, som sagde til ham at han skulde drage tilbage til Norge. Da han var kommen igennem Sverrige og stod på Kjølen så han ind over landet og mange minder gennemstrømmede ham, og han så syner for sine øjne, hvor skønt Norges Rige skulde blive, ja han så videre; ti det var som om han skimtede Paradiset bag alt dette. Den gamle biskop som var med i følget, spurgte Kong Olav hvi han så så tankefuld ud, han fortalte ham da sine syner, og Biskoppen sagde: "Ja højst helligt og mærkværdigt er dette kongesyn". Da han stod der, fik han som så fast overbevisning om at nu måtte hans gerning lykkes i Norge, enten det så førte til sejer eller fald. Alligevel blev han aldrig konge i Norge mer; ti han faldt i slaget ved Stiklestad, men han havde denne faste tro, at sejrede han vilde der blive glæde, men faldt han vilde han få endnu en større sejer, ti da skulde han indgå til Guds Paradis, som han alt havde skimtet i et drømmesyn, som han havde kort før sin død. -
|
