Breve fra Johan Bøgeskov
til broderen
Ludvig Bøgeskov 1874-83
Til højre: Johan og Ludvig Bøgeskov
mens de ledede højskolen i Østermarie
(udsnit af elevbillede - se nedenfor)
|
|
Breve fra Johan Bøgeskov |
|
Indledende oplysninger:
De originale breve fra Johan Bøgeskov findes på Historisk Arkiv for Vendsyssel i Hjørring, hvilket hænger sammen med at broderen Ludvig Bøgeskov fra omkring 1885 boede og virkede i Serridslev i nærheden af Brønderslev.
Kristen Johan Høeg Bøgeskov blev født den 8/4 1846 på Mortensgård i landsbyen Tulstrup i Ikast sogn i Jylland. Forældrene var Søren Bøgeskov, født 1808, og Ingeborg Kristine, f. Høgh, født omkring 1811. Familien flyttede imidlertid en del gange, hvilket har betydning for en del af de steder, der optræder i brevene. Derfor skal forløbet kort skitseres.
I folketællingslisterne kan de følges fra 1834, hvor de boede i Vammen ca. 15 km nordøst for Viborg og kun få km fra konens hjemsted, Hersomgård, i nabosognet Hersom. Søren Bøgeskov benævnes da som "Skolelærer og Kirkesanger". Han stammede fra Thorning sogn syd for Viborg, men navnet Bøgeskov har han formodentlig taget, da der ikke ser ud til at være andre af det navn i Viborg amt på den tid. I Vammen fik de fire piger, hvoraf én dog ser ud til at være død som lille.
Omkring 1842 er de så flyttet til Ikast, hvor de bliver gårdmandsfolk. Her får de to sønner, Laurits og Johan i henholdsvis 1843 og 1846. Ved FT 1850 boede de stadig i Ikast, men senere samme år må de være flyttet til Aulum ca. 25 km mod Holstebro. Her blev yderligere en datter født samme år, og den yngste søn, Niels Ludvig Christian Bøgeskov, den 24. januar 1853.
Ved FT 1860 boede de imidlertid et helt andet sted, nemlig på gården Ingerslevgård (eller Brokgård) i landsbyen Ingerslev, der ligger nær ved Randers fjords udmunding i Kattegat og kun ca. 1 km fra vandet. Det bliver de to brødres sidste egentlige barndomshjem.
I 1869 flytter Søren Bøgeskov så igen; denne gang til en mindre landejendom i en lille samling gårde og huse ved navn Ørvad lige neden for Jyske Ås i Skæve sogn i det østlige Vendsyssel. Det er formodentlig efter at hans kone, Ingeborg, er død, for hun nævnes ikke i brevene.
Brødrene bevarer imidlertid forbindelsen til Ingerslev, idet deres næstældste søster, Mette Marie, var blevet gift med en gårdmandssøn dér, Jens Sørensen, hvis fødegård de så overtog.
Deres ældre broder, Laurits Kristian Bøgeskov, bliver, formodentlig omkring 1874, gårejer i Vester Idskov (eller Vester Egeskov) i Voer sogn kun få kilometer fra faderens sted. (Stedet nævnes første gang i J. B.s breve den 19. januar 1875).
Om Johan Bøgeskov hedder det, at han i sin tidligste ungdom havde lyst til boglig syssel og satte sig som mål at blive lærer. Derfor begyndte han som 18-årig at læse til lærer på Blågårds Seminarium i København, men måtte på et tidspunkt afbryde på grund af sygdom. Senere fuldførte han uddannelsen på Gedved Seminarium, og tog sin eksamen i 1868. Begge disse seminarier var begyndt som højskoler. Han var også en vinter elev hos Ernst Trier på Vallekilde Højskole, og det har han muligvis været ind imellem lærerstudierne.
Hans løbebane derefter ligger ikke helt klar, men i først i 1870-erne var han en tid lærer hos Julius Bon på den daværende Bornholms Højskole i Østermarie. Derfra er han formodentlig kommet til Bogø, hvor han var huslærer hos politikeren Chresten Berg, indtil denne flyttede til København.
Derfra tog han til Askov højskole, øjensynligt på et specielt kursus med henblik på at blive præst for danske udvandrere i Amerika. Han var på det tidspunkt 28 år, og som det fremgår af brevene plagedes han fortsat af sygdom. Derfor trak det ud med at komme af sted, og som det også fremgår af de senere breve, kom det til at gå noget anderledes.
Kilder til denne introduktion:
Klippeøens Mænd af Kofoed, Sonne og Stangegaard, Rønne 1948.
K. H. Kofoed: Bornholms politiske historie, bind 4, side 353. Rønne 1939.
Folketællingslister fra Dansk Data Arkiv på cd og fra internettet.
Redegørelse vedrørende Ludvig Bøgeskov fra Jørgen Ugilt Jensen, Århus
Elevbillede fra højskolen i Østermarie 1881 eller 1882, hvor Johan og Ludvig Bøgeskov og deres ægtefæller ses i tredie række.